202 / 287
199
Du røver Lok og Kys og Tand,
kort sagt, du nytter, hvad du kan,
men dette tø r jeg love dig,
at ingen tø r fordriste sig
at røve nogen Ting fra dig.
O, Herregud, hvor maa de Muser være smaa,
de gaar i Ledebaand og la’r sig klæde paa.
Ja, du var bleven fri for alskens Snak og
Klaffer,
i Fald du bleven var saa tavs som Langu-
laffer *).
Den gamle Holger slog utallige ihjel,
men denne h a r en m er medynksom Sjæl.
Til Dødens Broder han dem blot vil over
give,
og naar man sover kun, saa bli’r man dog
i Live
Nej, Holger, din Forfatter maa
til Badet næste Sommer gaa,
og naar han kommer hjem igen,
da skrive smukt en bedre een.
Disse ikke overvældende vittige Epigram
mer gjorde Lykke i Klubben, og Rahbek, der
var Hovedforfatteren, idet han h a r skrevet
de fem, maatte idelig gentage dem for Med
lemmerne, hvilket viser, hvor gerne man un-
dede Baggesen denne Tort i Klubben. At man
saaledes i en glad Time ved et Glas Vin gjorde
*) En stum Person i Holger Danske, Prins af Li
banon.