199 / 287
196
Man kan heller ikke tænke sig noget mere
massivt i en Drikkevise end de oehlen-
schlågerske Linier:
Thi lader os samtligen skraale
om Piger og Venskab og Puns,
saa meget, som Halsen kan ta ale,
og lad os saa drikke til Bunds.
Der er meget mere Luft og Frihed i Bag-
gesens Konklusion:
Øser, drikker, skænker i,
drikker alle, drikker!
Hisset er den Krog, hvori
Desertøren stikker.
Se, h er er han, Bollen tom!
Tralle, ralle, ralle,
Punchen gik, Forstanden kom,
ædru er vi alle!
I det hele taaler Oehlenschlager som Vise-
digter jo aldeles ingen Sammenligning med
Baggesen, der i al Fald i Drejers Klubs T ider
og langt efter dem er Danmarks uovertrufne
Mester som Versekunstner i denne Genre.
Saadanne Aftener, hvor Baggesens Viser
blev sungne i Klubben, var han Midtpunk
tet for det hele, man flokkedes om ham,
beundrede hans Vid og hans Aands mærke
lige Smidighed, hvorledes han kunde gaa
ind paa alle Emner og tale med om alt, og
det var jo intet Under, at ingen af de brave
Parykker stak dybere i ham og følte, hvor
snart der var Bund i hans Viden, og hvor