197 / 287
194
Min Sang er Glædens sande Lyd;
mit Bud er mild og munter Dyd;
m it Ønske: hele Verdens F ryd;
min Mening: Tossen græde!
Allerede i den næste Drikkevise: »Skaal
for den Elskede« er der noget bedaarende
ungdommeligt friskt og fint, som ikke har
klinget med i Tonerne om den store Bolle
tidligere. Desuden er der i sidste Vers et
Skælmeri i Udeladelsen af det Navn, som
enhver opfordres til selv at sætte ind, da
han skal nævne sin Piges, som virkelig er
nydeligt og elegant:
Ingen af os h er sig skamme,
hvis hans Sjæl er Dydens Ven,
ved en ren og ædel Flamme
og den Mø, som tændte den.
Ud med Navnet. Ingen svige!
L e v ---------- lykkelig!
Himlen give dig, min Pige,
den til Mand, jeg ønsker dig!
Fuldstændig Baggesensk i Form og Tanke
er allerede den næste Vise: »De skønnes
Skaal«, sunget samme Aar paa Klubbens
lOaarige Fødselsdag. Man lytte blot til et
P ar Strofer som disse:
Du, som i Hymens lyksalige Kæder
ved en Venindes fortrolige Barm
nyder en Forsmag paa Himmelens Glæder,
glemmer hver Sorg i den yndiges Arm,
skøn glad paa din Lykke! tag Glasset og pris
den Engel, som skabte dit Paradis!