192 / 287
189
dem, idet han gik ind paa deres Tankegang
og talte til dem i et Sprog, de forstod, og
om Ting, de trængte til; mild og god, som
han var, h ar han, hvis Navn hidtil har
været glemt som Pædagog, fordi det var
knyttet saa stæ rkt til hans mere offentlige
Virksomhed i Klubben, sikkert ogsaa været
sin Tids og sit Fædrelands gode og nyttige
Søn, og han h a r haft det tilfælles med mange
af det »oplyste« T idsrum sbedste —han tænkte
aldrig paa sig selv, havde skrevet Uegennyt
ten paa sin Fane, og derfor døde han ogsaa
som en fattig, men overordentlig lykkelig
Mand!