206 / 287
203
Dette Brevs heftige Sprog tyder nok paa,
at det ikke, som dets Forfatter selv vil paa-
staa, er affattet med koldt Blod; det er da
ogsaa skrevet allerede den 22 April; men
det tog ganske Vejret fra Rahbek, der i sin
Vaande ikke ved bedre end at sende Bagge
sen Brevet tilbage med Bøn om, at det maa
betragtes som uskrevet. Han ledsager denne
lidet mandige Anmodning med en Bække
helt forvirrede Forsikringer. Han paastaar
i sin første Erklæ ring udtrykkelig at have
fralagt sig Epigrammet om Baderejsen, »jeg
kunde aldrig fornedre mig til at stikle til
en Mands Sygelighed« — og dog findes der
intet i Rahbeks første Ord, der bekræfter
Sandheden af disse sidste. Og til sidst siger
han, at han anser »Holger Danske« for et
Stykke, som ikke blot strider mod Smag og
Kritik, men mod »Æ rbarhed og Sæder.«
Dette blev Baggesen for meget af det
gode, isæ r da
Abrahcimsoii
halvt paa Klub
bens Vegne i en E rklæ ring i »Lærde Efter
retninger« ganske vist beklagede, at Epigram
merne var komne offentlig frem, men næsten
godkendte deres Indhold. Faa Dage efter ud
kom: »Jens Baggesen: Til det virkelige Pub
likum i Anledning af Her. Rahbeks Epigram
mer i »Aftenposten«.«
Heri aftrykker han saavel Rahbeks to
Breve som sit eget Svar derpaa. Han kon
staterer, at Rahbek ved nu at fralægge sig
Epigrammet om Badet ved sin Tavshed selv
erkender at være Forfatter til det om Erik
Ejegod og altsaa gør sig skyldig i det util