280 / 287
277
For dig at hylde
hver Bægret fylde,
en Jubelolding, vi dobbelt skylde
vor Sang og Tak!
En yngre Slægt vi saa flette nys
omkring din Tinding en Jubelkrone,*)
da Lysets Sønner med Fakkellys
lovsjungede dig i Højtidstone.
Ved Bakkehuset
staar dybt i Gruset
og rolig, skønt af Storm omsuset
din Jubel-Eg.
Modtag da
1111
af vort gamle Lag,
den selv er lig en Egestamme,
en Krans af friske Løv i Dag
indfattet i en Jubelramme.
Til de Kær minder,
du hjemme finder
vort H jertes Tak dig denne binder!
Vor Rahbeks Skaal!
Ved sin Alder er
Rahbek
nu sacro-sanc-
tus; men han er en Overlevering fra en
æ ldre T id, som kun h a r sin Værdi som
saadan, og det er en betegnende Omstæn
dighed, at han bliver Midtpunktet for Fest
en; thi alle de Viser, der synges den Af
ten, ser tilbage. Der er ikke een Stemme,
der er ung og frisk og varsler om Opgaver
for F rem tiden, simpelthen fordi der ingen
Opgaver er.
*) Studenterforeningen havde netop gjort Rahbek
til Æresmedlem og bragt ham Fakkeltog.