281 / 287
278
Det er ganske naturligt, at »den ny For
ening« mere og mere glider ned i Borger
lighedens Lag, saa at den til sidst i 1842
slaar sine sørgelige Rester sammen med
sin lørste Podes,
Kongens Klubs.
Det var
jo netop de borgerligste og jævneste Ele
menter, der i sin Tid ikke havde nok i den
aandelige Føde i Drejers Klub, og som tyede
hen til
Schrecks
velrenommerede T rak tø r
sted paa Østergade, hvor de mere m ateri
elle Livsnydelser kunde dyrkes. Da Resterne
af det forrige Aarhundredes fineste litterære
Klub i Dødskampen forenedes med den jæv
neste Borgerlighed, havde jo netop den nye
Form for Associationer,
Studenterforenin
gen
, vundet Kræfter til at tage det aande
lige Arbejde op, og dette var saa udpræget
politisk, at det nødvendigt maatte paatrykke
Københavnerlivet et fra 1780’erne forskel
ligt Stempel. Man kunde ikke længere nøjes
med Puncheboller, Læsestuer og Koncerter.
De gamle Klubber stængede sig fornemt
inde og arbejdede paa et raffineret Aands-
liv inden fire Vægge, der ikke maatte have
Øren; det nye slog Døren op paa vid Gab,
arbejdede i og med Folket. Deri bestod
Væsensforskellen.
Men for os, der er paa den anden Side
af og ude over begge disse t o ,Skikkelser af
den altid levende Trang i Folket til at vir
ke sammen mod et fælles Maal, staar Min
det om Drejers Klubs store Dage i en fjern
og falmet Afglans. Disse Blade er blevne til
for at opfriske disse Minder om vore vel-