DrejersKlub

/~'*AHL GANDRUPS Skuespil

„Spotte-

Hus"

blev, som man vil liusko,

én meget stor Sukces paa Det kgl. Tea-

—ter, - ikke mindst takket være

P o vl Re/u-

mert

, der her liavde en af sine bedste

Karakterroller som Spotteren, Sam

fundsrevseren Peter Andreas Heiberg.

Radioen ihar fra Tid til anden bragt

de enkelte Akter af Skuespillet, liver

især formet som et selvstændigt Høre-

[ spil. Paa Fredag faar man at høre den

Akt, der udspilles i „Drejers Club“ .

>Det er dog ikke Reumert, der spiller sin

gamle Rolle (han er som bekendt i Pa

ris), men Eyvind Johan-Svendsen.

Vi har bedt Gandrup fortælle lidt om

sit Hørespil, som han for Resten kalder

®n „dramatisk Situation".

— „En Aften i Drejers Club“ fore-

gaar d. 20. Sept. 1790, siger Hr. Gan

drup.

Jacob D rejer

, den i Litteratur

historien saa navnkundige Klubvært,

skiftede jo fra Tid til randen Lokaler,

Klubben har haft Tilhold snart hist,

snart her, bl. a. i den gftmle Gaard paa

Østergade, hvor nu

Ole Haslund

har ti!

Huse, forhen „Kongens Klub" ; men paa

den Tid, jeg her behandler, laa den vist

nok i Efterslægtselskabets gamle Gaard,

som nu er det

Illum ’skc

Varehus paa

Østergade.

Den historiske Baggrund for Høre

spillet er

P. A. Heibergs

berømte „lnd-

togsvise", der indbragte ham hans før

ste politiske Straffedom, en Mulkt i Po

litiretten paa 150 Rigsdaler, der var en

haard Bøde for den fattige Litteratus og

Translateurl

Det er den Sang, der blev afsunget

d. 25. Sept. paa Skydebanen, og som be

gynder: „Hver Mand i Byen om

Ind

toget

taler", og hvori længere fremme

forekommer de „udfordrende" Ord: „Or-

og Baand man kun Adelen g i’er" !

Saadan noget gik det jo ikke an at

skrive og synge i de Tider, selv om det

kun skete i en privat selskabelig For

ening samlet om et filantropisk Formaal.

Og d. 26. Oktober 1790 faår stakkels

Heiberg

sin Stævning til at møde i Po

litiretten og staa til Regnskab for sin

Formastelighed!

Selve

Indtoget

var det ridende og kø

rende Festspil, der trak gennem Staden,

da Kronprinsregenten (den senere Kong

Frederik VI) hjemførte sin nyforlovede

mecklenburgske

Gemalinde,

Prinsesse

Marie Sophie Frederikke.

Min „Aften i Drejers Clilb" viser den

Aften, hvor Klubbens Medlemmer er

samlede om Punchebollen, de politiske

Viser og de lange Kridtpiber for at cele-

ham og underhaanden tilbyde ham en

„Dusør", hvad efter

Heiberg*

strengt

republikanske Tænkemaade og Karakter

kun kunde opfattes som et usselt Bestik-

kelsesforsøg paa at svinebinde hans Aand,

hans Pen og hans Tunge.

Han gør i en drøj-komisk Scene Løjer

med Kammerjunkeren og lyser ham hjem

under Kameraternes Jubel og Latter;

Bahbeh, Zetlitz

Abrahamson

fryder

sig ved Vennens Triumf over Hofsnogen,

men

Thomas Thaarup

— den patentloyale

Hofkryber og Potentatbesynger — skum

mer af Raseri og pibes u d !

Der synges mange af Tidens gamle,

prægtige Viser til de engang saa kendte

og folkeelskede Melodier, alle hentede fra

den rigtige gamle Klubviscbog fra 1792.

Men den herligste af dem alle er dog

Abrahamsons

Vise „Min Søn, om du vil

i Verden frem, saa buk!"

Den synger

Ile ib erg

, og med den slutter Spillet.

Om du vil i Verden frem, saa buk!

gentager Carl Gandrup, og rejser med

et trodsigt Ryk sit karakteristiske

Hoved. Med en blid Barnestemme føjer

han til: — Nu glæder jeg mig til at

se, hvad den prominente Hørespil-Kri

tiker Hr. Harald Bergstedt mener om

mit lille Stykke

Dagen før

det bliver

udsendt.

få

< >

Gari

‘up fortæller om sit

paa Fredag

fra Studiet

Fra anden Akt af Carl Gandrups Skuespil ,,Spotterens Hus“ , Billedet viser Scenen i Drejers Klub, hvor P. A.

Heiberg (Reumert) deklamerer „Min Søn, om du vil i Verden frem, saa buk!“ Yderst til højre ses Gabrielsen

som Professor Rahbek.

F o r f a t t e r e n C a rl G a n d r u p