150 / 175
148
gør det nødvendigt, at de bestandig maa »gaa i Lede-
baand« for ikke at falde sammen eller fare vild. Hos
enkelte, og det stundom af de bedst begavede, kommer
hertil den Uopdragelighed af Viljeslivet (Pligtfølelsen),
som hos dem er fremherskende.
Medens de hidtil nævnte Aarsager til de smaa Resul
tater for Livet ikke lader sig ophæve, kan det muligén
være Fremtiden forbeholdt at bortrydde enkelte andre
Hindringer for bedre p r a k t i s k e Resultater. Vi sigter her
først til den Mangel paa Vejledning, Hjælp og Forstaa-
else, som den aandssvage ofte lider under ved Overgangen
fra Anstalten til Livet, og som det blandt andet er den
kontrollerede Familieplejes Opgave at afhjælpe. Dernæst
tænker vi paa en større Anvendelse af saadanne praktiske
Opdragelsesmidler, der tager Sigte paa Elevernes frem
tidige Selverhverv, og som maatte raade over mere ud
strakte Værkstedslokaler og større Tilliggende af Haver
og Marker, end den nu 50 Aar gamle Anstalt dispone
rer over.
I Følelsen af, at Dommen over de opnaaede Resul
tater ikke tilhører Anstalten selv, men det Samfund, for
hvilket den arbejder, har GI. Bakkehus gentagne Gange
udsendt Spørgeskemaer angaaende de udgaaede Elever til
disses Hjem eller Forsørgelseskomuner. Paa denne Maade
er der fremkommet Oplysninger om samtlige Elever, der
efter et efter deres Evner afpasset Kursus er udskrevne
af Anstalten i de 15 Aar fra 1886 til 1901. Af disse Op
lysninger fremgaar, at af de saaledes udskrevne kunde
90 °/0 udføre nyttigt Arbejde, 50 °/0 kunde derved bi
drage mere eller mindre til deres Underhold; men kun
15 °/0 var i Stand til helt at fortjene Livets Ophold.
Kun ganske enkelte havde opnaaet fuld borgerlig Selv
stændighed.
Det vilde være af Betydning for Vurderingen af disse
Resultater, om de kunde sammenlignes med dem, der er
vundne i andre Anstalter. Men skønt vi har haft Adgang