152 / 175
Forventning om fuldstændig Helbredelse, og at der som
Følge deraf beredes dem store Skuffelser, kunde man væie
tilbøjelig til at tro, at Befolkningen efterhaanden vilde
vende sig bort fra Anstalterne og foretrække at beholde
deres aandssvage Børn hjemme. Dette ei dog saa langt
fra Tilfældet, at Tilstrømningen til Skolehjemmet i Aarenes
Løb har været i stærk Stigen, og at der for Øjeblikket
staar over 70 Individer paa GI. Bakkehuses Venteliste. F01-
klaringen ligger muligen i, at Forældrene ved at komme
i Berøring med Anstalterne og med disses Arbejde for
de aandssvage, først ret faar Øjnene op for de store og
tit uovervindelige Hindringer, som selve Naturen lægger
for det aandssvage Barns Opdragelse, og at de derved lærer
at resignere og at skønne ogsaa paa de sma a F r e m
skr i dt . Disse bør i Virkeligheden heller ikke undervur
deres : Hvilken Sum af Ubehag, Ulemper og Udgifter spares
ikke, naar et ved Dag og Nat urenligt Barn vænnes til
Renlighed. Hvilken Fred og Ro kommer ikke tilstede i
Hjemmet, naar et uroligt, støjende, ødelæggelseslystent
Barn vænnes til rolig Beskæftigelse, selv om denne ikke
har nogen pekuniær Betydning!
En Kendsgernieg er det under alle Omstændigheder,
at Befolkningen i Danmark mere end i noget andet Land
har gjort sig fortrolig med og vænnet sig til Brugen af
Aandssvageanstalterne, maaske endog mere end strængt
taget nødvendigt, idet mange Forældre og Forsørgelses
kommuner foretrækker at anbringe i Anstalten ogsaa saa-
danne aandssvage, som Anstalten ikke kan bringe nogen
nævneværdig Fremgang, og som uden stor Gene og be
tydelig billigere kunde anbringes forsvarligt ogsaa uden
for en Anstalt.
Paa dette Omraade har den Side 136 o. f. omtalte
kontrollerede Familiepleje sikkert en Mission at udføre.
Hidtil har Strømmen for eensidig gaaet ind i A n s t a l
t e r ne , og disses Porte har lukket sig for stedse for flere
end strængt nødvendigt. Den kontroll. Familiepleje vil
1)0