153 / 175
lidt efter lidt bane Vej for en Strøm ud a f An s t a l t e r n e ,
og Befolkningen vil ved denne Institutions Mellemkomst
lære at forstaa, at mange aandssvage ved Taalmodighed
kan opdrages til som paalidelige Vanearbejdere at blive
nyttige Medhjælpere ved mangen lille Bedrift.
Ligesom GI. Bakkehus i det forløbne halve Aarhun-
drede har kunnet glæde sig ved Befolkningens Tillid og
Velvilje, saaledes har den gennemgaaende ogsaa besiddet
Regeringens og Rigsdagens Bevaagenhed, hvorom den
lange Række af Stats-Bevillinger, som findes under Bilag VI,
noksom vidner. I selve den Udvikling, som Samfundet
saaledes ved sin Tilslutning og Støtte har givet Aands-
svageskolen, ligger jo det bedste Bevis for, at Almen
heden har godkendt dens Arbejde, uanset Resultaternes
Beskedenhed.
Anstalten gaar da trøstig ind i det nye Tidsafsnit, sto
lende paa, at den trods sine 50 Aar a l d r i g v i l b l i v e
f or g amme l til at l ær e af de Forhold, den beskæftiger
sig med, af andre Anstalters Eksempel og af Tidens Strøm
ninger i det hele, og at den saaledes maa faa Held til
fremdeles at udføre sit samfundsnyttige Arbejde paa en
altid bedre og mere fuldkommen Maade.
Saavel Anstalten selv som de bevilgende Myndigheder
og den Befolkning, som benytter den, staar nu med rigere
Erfaringer end nogensinde. At Fortidens Illusioner er bri
stede, har kun bidraget til at klare Forholdet. Fra alle
Sider ses der nu nøgternt paa Aandssvageopdragelsen og
dens Frugter. De, der staar i Gerningen, er ikke bundne
af Fortidens store Løfter; med et ærligt Arbejde bag sig
og med den Sikkerhed, Erfaringen giver, kan de uden
Fare for store Fejltagelser drage Grænsen mellem, hvad
der paa Aandssvageopdragelsens Omraade er muligt, og
hvad ikke.
Og i det Staten har taget hele Aandssvagevæsenet i
sin Haand og gjort Anstaltslederne uafhængige af Elev
antallets Stigen eller Falden, staar disse som Samfundets
i5 i