75 / 175
73
som saadan fik desuagtet ikke gunstigere Arbejdsvilkaar,
idet der ikke fandt nogen v i r k e l i g Udskillelse Sted af
de for Opdragelse og Undervisning uimodtagelige Børn.
Vel udtaler Duurloo i 4. Beretning, 1858 —59, at naar
den nye Bygning er taget i Brug, vil den gamle blive
omdannet til Plejeanstalt for uhelbredelige; men denne
saa nærliggende Udvej til i det mindste for en Tid at
bringe Anstalten ud af en Misère, som allerede var føle
lig, blev alligevel ikke benyttet. I Stedet for lod man
det gamle Hus indrette til privat Beboelse og lejede det
ud, medens i de følgende 10 Aar e r k l æ r e d e Asylister
i fremrykket Alder levede under samme Tag og i nær
Berøring med Skolens Elever. Da der nu selv iblandt
disse var adskillige, hvis Udviklingsdygtighed var temme
lig problematisk, saa ser man, at det har været et ret
besværligt Arbejde, der var faldet i Duurloos og hans
Medarbejderes Lod. Desto ivrigere arbejdede man for at
udvikle, hvad udvikles kunde, hvilket de hvert Aar ud
komne, med stor Omhu affattede Beretninger vidner om.
I een Henseende er disse Beretninger enestaaende blandt
alle andre; de indeholder nemlig en Række af Monogra
fier over alle de Idioter, der i Løbet af 30 Aar optoges
i Anstalten, og da disse Beskrivelser vidner om skarp
Iagttagelsesevne og klart psykologisk Blik, vil de vistnok
have blivende Betydning for Studiet af Idiotien og dens
mange forskellige Former. Men Monografierne, der føl
ger og beskriver de enkelte Elevers Udvikling fra Aar
til Aar, giver tillige et Indblik i den som oftest meget
langsomme Fremgang og det beskedne Højdepunkt af
Udvikling, som omsider naas, og som i saare mange
Tilfælde kun kvalificerer til livsvarigt Anstaltsophold.
Duurloo havde saaledes rig Lejlighed til at gøre Er
faringer om Helbredelses-Ideens Uholdbarhed; han er
kender da ogsaa, »at der kun alt for ofte forekommer
Tilfælde, hvor baade Opdragerens og Lægens Kunst er
afmægtige«, og han anfører, at af de 42 Elever, der i
O pdragelses-
og P lejeafd e
lingen under
samm e Tag.