79
Keller, der utvivlsomt havde Øje for GI. Bakkehus’s
Svaghed og saa, at denne Anstalt vanskelig kunde faa
Tilgang af de lettere Grader af aandssvage, fordi den
havde belemret sig for stærkt med de dybtstaaende,
planlagde i 1865 en Opdragelsesanstalt alene for udvik
lingsdygtige aandssvage.
Eftersom Fordelene ved en
»ren« Skoleanstalt er indlysende, var Kellers Tanke
selvfølgelig god, og da han udmærket forstod offentlig
og privat at agitere for den og samtidig at vinde Sym
pati for sig selv, saa lykkedes hans Foretagende godt,
og Anstalten trivedes hurtig. Foruden Kellers billigere
Takster (450 Kr imod 600 Kr.) bidrog ogsaa hertil An
staltens finere Navn: A b n o r m a n s t a l t i Modsætning
til det ildeklingende I d i o t a n s t a l t .
Derhos stræbte
Keller efter Evne at bibringe Offentligheden den Tro,
at GI. Bakkehus var en Anstalt væsentlig for »rene
Idioter«, og at de Forældre, der havde udviklelige
aandssvage Børn, derfor ikke havde andet at gøre end
at sende dem til Kellers Abnormanstalt. Betegnende i
saa Henseende er en Udtalelse af Keller i en Rede
gørelse til Abnormskolemødet i København 1872, hvori
det hedder: »Til Idiotanstalten paa GI. Bakkehus har
Anstalten (d. e. Kellers Anstalt) stillet sig saaledes, at
den dertil henviser den dybt aandssvage og tillige en
hver aandssvag, der lider af Epilepsi, og det bliver saa
ledes den Kellerske Anstalts Opgave at danne et Mellem
led mellem den normale Skole og Idiotanstalten.«
Samme Aar udviklede der sig en Polemik mellem
Keller og GI. Bakkehuses Bestyrelse foranlediget ved, at
Keller i Pressen, i det af ham udgivne Tidsskrift og i
en særskilt udgiven Piece »Om I d i o t s ag en« havde
begyndt en Agitation for en Va r e t æg t s - og B e s k æ f
t i g e l s e s a n s t a l t for aandssvage og i denne Forbindelse
havde henstillet til Besyrelsen for GI. Bakkehus at ud
vide den derværende Plejeafdeling fra 20 til 100 Pladser,
at forbinde Beskæftigelseslokaler med den, at udlægge et