Previous Page  82 / 175 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 82 / 175 Next Page
Page Background

8o

Stykke Jord til Bearbejdelse for de aandssvage samt at

nedsætte Betalingen for Plejepatienterne fra 600 til 400

Kr. aarlig. Bestyrelsen afviser samtlige disse Henstillinger

i Aarsberetningen for 1871 (udkommen 1872) som »Raad,

der ikke har været Brug for«. Med Hensyn til Ud­

videlsen af Plejestiftelsen anser Bestyrelsen en saadan for

et meget letsindigt Foretagende, da der var al rimelig

Udsigt til, at 4/5 af den vilde komme til at staa ledig i

mange Aar. Med Hensyn til Plejestiftelsens Udvidelse

til Beskæftigelsesanstalt anføres, at ikke en eneste af de

der anbragte Individer kan udføre noget, der kan faa

Navn af Arbejde, allermindst Jord- eller Havearbejde;

men længere henne i samme Beretning hedder det des­

uagtet, at »uhelbredelige Patienter kan alle hensigtsmæs­

sig beskæftiges dels i Anstaltens Værksteder, dels ved

Arbejder i Hus og Ha ve« . Hvad Henstillingen 0111 at

nedsætte Betalingen for uhelbredelige til 400 Kr. angaar,

udtaler Bestyrelsen først, »at det visselig er meget let

for den udenforstaaende at op s t i l l e saadanne Fordringer,

især naar man ikke gør sig den Ulejlighed at paavise,

h v o r l e d e s de lader sig udføre«, henviser dernæst til

de endnu højere Betalingssatser ved Blindeinstitutet (700

Kr.) og i St. Hans Hospitals laveste Forplejningsklasse

(730 Kr), og anfører endelig, at GI. Bakkehus ofte har

antaget mindre formuende Patienter for 400 Kr. aarlig.

I Berl. Tid. for 27/7 72 replicerer Keller til Bestyrelsens

afvisende Bemærkninger og erklærer, at naar hans Navn

er for ringe til at nævnes og hans Virksomhed for ube­

tydelig til at der derfra skulde kunne hentes noget Vink

eller Raad, saa maa GI. Bakkehus styre s in Kurs og

han si n, »skønt det unægtelig vilde være heldigst, om

de kunde løbe Side om Side«.

Kellers agitatoriske og organiserende Virksomhed,

ved hvilken Idealitet og Forretningsdygtighed paa en

heldig Maade var forenet, skaffede ham imidlertid snart

aabent Øre saavel hos indflydelsesrige Rigsdagsmænd