8o
Stykke Jord til Bearbejdelse for de aandssvage samt at
nedsætte Betalingen for Plejepatienterne fra 600 til 400
Kr. aarlig. Bestyrelsen afviser samtlige disse Henstillinger
i Aarsberetningen for 1871 (udkommen 1872) som »Raad,
der ikke har været Brug for«. Med Hensyn til Ud
videlsen af Plejestiftelsen anser Bestyrelsen en saadan for
et meget letsindigt Foretagende, da der var al rimelig
Udsigt til, at 4/5 af den vilde komme til at staa ledig i
mange Aar. Med Hensyn til Plejestiftelsens Udvidelse
til Beskæftigelsesanstalt anføres, at ikke en eneste af de
der anbragte Individer kan udføre noget, der kan faa
Navn af Arbejde, allermindst Jord- eller Havearbejde;
men længere henne i samme Beretning hedder det des
uagtet, at »uhelbredelige Patienter kan alle hensigtsmæs
sig beskæftiges dels i Anstaltens Værksteder, dels ved
Arbejder i Hus og Ha ve« . Hvad Henstillingen 0111 at
nedsætte Betalingen for uhelbredelige til 400 Kr. angaar,
udtaler Bestyrelsen først, »at det visselig er meget let
for den udenforstaaende at op s t i l l e saadanne Fordringer,
især naar man ikke gør sig den Ulejlighed at paavise,
h v o r l e d e s de lader sig udføre«, henviser dernæst til
de endnu højere Betalingssatser ved Blindeinstitutet (700
Kr.) og i St. Hans Hospitals laveste Forplejningsklasse
(730 Kr), og anfører endelig, at GI. Bakkehus ofte har
antaget mindre formuende Patienter for 400 Kr. aarlig.
I Berl. Tid. for 27/7 72 replicerer Keller til Bestyrelsens
afvisende Bemærkninger og erklærer, at naar hans Navn
er for ringe til at nævnes og hans Virksomhed for ube
tydelig til at der derfra skulde kunne hentes noget Vink
eller Raad, saa maa GI. Bakkehus styre s in Kurs og
han si n, »skønt det unægtelig vilde være heldigst, om
de kunde løbe Side om Side«.
Kellers agitatoriske og organiserende Virksomhed,
ved hvilken Idealitet og Forretningsdygtighed paa en
heldig Maade var forenet, skaffede ham imidlertid snart
aabent Øre saavel hos indflydelsesrige Rigsdagsmænd