75
Paa samme Tid var Bestyrelsen endvidere kommen
til den rigtige Erkendelse, »at der hos idiotiske Børn
finder den størst mulige Forskellighed Sted med Hen
syn til Modtagelighed for Paavirkning, og at der næppe
gives noget Barn, som er ganske ligt et andet, men at
ethvert udgør for sig en særegen Species og maa be
handles overensstemmende med sin ejendommelige Indi
vidualitet.«
Med saadanne Anskuelser skulde man tro, det maatte
være Bestyrelsen særlig magtpaaliggende at tilvejebringe
den bedst mulige Klassifikation af Anstaltens Alumner;
og dog er det just paa dette Omraade, at Anstalten har
sit svage Punkt. Vel skred Udviklingen fremad; men
den holdt ikke Skridt med de Krav, som de optagne,
bestandig meget uensartede Individer stillede; og selv
indenfor de til enhver Tid tilstedeværende Rammer
synes man ikke at have sondret mellem Alumnerne saa
meget, som gørligt var. Dette vil fremgaa af neden-
staaende Redegørelse for, hvor vidt Udviklingen var
skredet frem indtil 1880, og hvorledes Status paa dette
Tidspunkt var.
I 1870 opførtes paa en dertil indkøbt, vel beliggende
Grund bagved Hovedbygningen et Plejehjem for 20—24
uhelbredelige Patienter,
og til dette overflyttedes 14
Asylister af begge Køni Alder fra 12 til 28 Aar;dog
forblev 3 kvindelige, voksne Asylister tilbage i Skole
bygningen.
1875 indrettedes den gamle Gaard, der
siden 1860 havde været lejet ud, til et Asyl for indtil
18 tildels bedre betalende aandssvage. 1877 udvidedes
Plejestiftelsen af 1870 fra c. 20 til c. 35 Pladser. Disse
Rammer var ved 1880 fyldte paa følgende Maade: I
Plejestiftelsen af 1870 var der 16 mandlige Patienter fra
10 til 38 Aar og 16 kvindelige fra 15 til 42 Aar. I
Plejeafdelingen i Rahbeks Hus var der 12 mandlige
Patienter fra 13 til 65 Aar og 6 kvindelige fra 10 til
59 Aar. Skolens
66
Elever var saaledes fordelte:
Asyler op
rettes i sæ r
skilte Byg
ninger.