80 / 175
78
Om Bibeholdelsen i Skolen af Individer, hvis Alder
er langt ud over Skoleaarene, udtaler Duurloo sig i Be
retningen for 1875 saaledes: »Da Anstaltens Statuter
ingen Aldersgrænse fastsætter for Optagelsen, og da
Varigheden af Individernes Ophold paa Anstalten i Reg
len kun afhænger af deres Forsørgeres Ønske, er det
en Selvfølge, at en Anstalt, der som denne har bestaaet
i en længere Aarrække, maa omfatte idiotiske Individer
i højst ulige Aldere. Og ikke blot i sin Plejeafdeling.
Ogsaa i Elevafdelingen, hvor man dog af let forstaaelige
Grunde sjælden vil finde Anledning til at optage Børn
udenfor Alderen mellem 5 og 18 Aar, vil Aldersforskellen
mellem de der behandlede Individer i Aarenes Løb be
standig blive mere fremtrædende af den Grund, at der
blandt de ældste Elever altid vil findes nogle, som man
nødig vil slippe, saalænge deres Udvikling endnu lader
sig fremme i den ene eller den anden Retning, og andre,
hvis Udvikling vel forlængst er standset, men hvis Dimis
sion til Hjemmet eller Overførelse til Plejeanstalten dog
maa anses for utilraadelig, naar en afgjort og snarlig T il
bagegang kunde befrygtes at ville blive Følgen. Heraf
er det forklarligt, at man i den herværende Elevafdeling
kan træfte Individer, som er langt ude over den egent
lige Opdragelsesalder.« Hvorefter Duurloo oplyser, at
af 60 Skoleelever er 13 over
18
Aar, deraf igen 7 mel
lem 20 og 30 Aar, og nogle af dem har gaaet i Skole
i
1 4— 13
Aar.
Disse mindre heldige indre Forhold paa GI. Bakke-
Corskurre rieen i
med Kellers hus forklarer for en Del, at det saa let lykkedes den
Anstalt,
hidtidige Davstummelærer og Forstander J o h a n K e l l e r
at skabe den gamle Anstalt en Konkurrence, paa hvilken
denne ■— og da navnlig dens Bestyrelses Formand Skole
direktør B o r g e n — i Begyndelsen saa fornemt ned,
senere lærte at respektere og tilsidst, i det mindste i en
kort Periode (1879—80), at frygte, .