og give ren Besked; naar dette alligevel ikke skete,
mente man, at der ingen Grund var til af Hensyn til
en maaske fjerntliggende Mulighed at undlade nu at
modtage, hvad Lovforslaget bød. Dette blev da ogsaa
vedtaget den 23/5 79, og dets Bestemmelser blev saa hur
tig ført ud i Livet, at Asylet kunde aabnes den 1/4 80
paa den dertil indkøbte Ejendom K a r e n s Mi nd e ved
Kallebodstrand, og at det allerede den 31/12 80 husede 72
Individer — et talende Bevis for, hvor stor Trangen til
Asylet var, og hvor rigtigt Kellers Initiativ altsaa havde
været.
Som GI. Bakkehus i 1865 havde faaet en Konkur
rent til sit Skolehjem, saaledes fik den altsaa nu med eet
Slag en kraftig Konkurrent til sin Plejeafdeling.
Man kunde tro, at denne opblomstrende Kellerske
Virksomhed maatte ægge GI. Bakkehus Bestyrelsen til for
nyede Anstrængelser for at tage Konkurrencen op, saa
meget mere, som Anstalten i Virkeligheden sad inde med
gode reelle Betingelser for at kunne gøre dette. For
uden en værdifuld Grund, en fortrinlig Skolehjemsbyg
ning og to mindre Plejehjemsbygninger ejede Anstal
ten paa denne Tid en kontant Kapital af c. 300,000
Kroner, og saa en Lotteribevilling, som i de nærmest
foregaaende Aar havde indbragt henved 30,000 Kr. aar-
lig, en Bevilling, der vel vilde udløbe 1883, men som
der var godt Haab om at faa fornyet.
Naar Bestyrelsen med et saadant Rygstød alligevel
ikke resolut tog den ædle Kappestrid op, skyldtes dette
formentlig nærmest personlige Forhold. Bestyrelsens ind
flydelsesrigeste Medlem, Formanden V. A. B o r g e n , var
næsten 80 Aar gammel; han havde maaske aldrig besid
det Kellers vide Udsyn, levende Energi, parate Initiativ
og varme Samfundsfølelse; nu besad han dem i hvert
Fald ikke og ku nd e ifølge sin Alder ikke besidde dem.
Et andet af Bestyrelsens indflydelsesrigeste Medlemmer,
Raadmand B i i l ow, der forøvrigt paa anden Maade har
6
*