14 / 100
I de gode, gamle Dage,
d a Aviserne havd e en staaend e R u b r ik : „C opulerede,
F ø d te og D ød e.“ D et v ar L ivets D ag so rd en , fastsat af
en h ø jere M yndighed. N u tild ag s lav er m an om p aa
alting, lav er m otiverede D ag so rd en er, un de rtid en og saa
g an ske umotiverede, afsæ tter endog D irig en ten . D e „Co
pulerede, F ø d te og D ø d e“ p asser ikke rig tig nu. I vor
T id komm er Fød slern e ofte først, Æ g te rsk a b e t b ag efter
eller slet ikke. K un D ød en er vedblivende fornem , d en
komm er altid sidst.
H alv tre d sern e v a r en god T id, for m an h a v d e nem lig
g od T id, m an havde T id til a t tale m ed V enn er o g B e
k endte, T id og R a a d til lidt Selskabelighed, T id til
a t læse og R a a d til at h ave Kone o g flere Børn. Og Avi
sern e tog ikke saa m eget af T id en som nu. In d h o ld et var
sn a rt læst. M anden læste d et udenrigs- og ind en rig s
politiske, et P a r Sp alter eller tre. Konen læ ste D ø d s
falden e og Feuilletonen, „R om an en “, som de plejede a t
sige, tit en O versæ ttelse fra F ran sk , m en altid anstæ nd ig .
D erfo r fik D ø tren e Lov til at læse den, n a a r F o ræ ld ren e
var fæ rd ig e m ed B ladet — „B erlingske T id en d e “ eller
„A dresseavisen“ og for de politisk in teressered e „D a g b la d e t“
eller „F æ d re la n d e t“ — m en kun eet af dem ho ld t alm indelige
M ennesker. O g de fleste M ennesker v ar d eng ang al
m indelige. O v erm ennesker v ar et B egreb, m an slet ikke
kendte, og ap a rte M ennesker, M ennesk er „h en til en