20 / 100
— 15 —
Krigsredskaber. Paa Nyaarsaften fyrede Kaptajnen med
en Pistol ud over Gaden fra Portkammeret — dog med
løst Krudt. Imidlertid kom det ny Politi 1863, og det
var mere nøjeseende ond det gamle, der ikke gerne
generede Borgerskabet i dettes gamle Vaner. Men An
dreasen vedblev sin gamle Sport, og Politiet lod ham
øve den i Fred, da Gaden var noget afsides og folke
tom; men i de rigtige gode gamle Dage, før 1863, holdt
Andreasen selv Justits i Omegnen. Der var en „Tømrer
kro“, et Svendeherberge lige i Nærheden, hvor det gik
vel livligt til ved Lejligheder, til Forstyrrelse for de om
boende Borgeres Aften- og Nattefred. Ved «saadanne
Lejligheder kunde det ske, at Andreasen tog sin Uniform
og den trekantede Hat paa og højtideligt indfandt sig
i Tømrerkroen og paabød Stilhed — og man adlød, thi
Autoritetstroen var stor. Nutildags vilde man have moret
sig kosteligt over Kaptajnen og derpaa have baaret ham
ud i Triumf.
Ud mod Gaarden var der dog især Liv i Tingene, og
det generede aldeles ikke, at Gaarden var Værksted
for Ligkistesnedkeren. Hans Svende høvlede Ligkiste
brædderne, saa Spaaneme røg omkring dem, og
Drengene
samlede Spaaneme op, thi de skulde bruges til at komme
paa Bunden i Kisterne under Lagenet, til Underlag for
de Døde, deraf kom Udtrykket „at gaa i Spaaneme“ .
Men en Del af Spaaneme forærede Svendene til Tjeneste
pigerne, som gerne vilde have dem til at tænde op med
paa Komfuret. Mellem Pigerne og deres Madkærester
eller rigtige Kærester var der saaledes en livlig Udveks
ling af Spaaner og Delikatesser af forskellig Art. Sko
magerdrengene fløjtede, Malersvendene sang, Snedkerne
høvlede, og Pigerne passiarede ud gennem Køkkenvin
duerne med Svendene, Lirekasseme spillede, og Lig