![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0016.jpg)
Kokkegade.
Hvor var Københavns Midtpunkt, dens Midtpunkt i
Frederik V I’s, Christian V I I I ’s og Frederik V I I ’s bor
gerlige Tid? Det var ikke Amalienborg, Residentsens
ottekantede Plads, thi skønt Hovedstaden var udpræget
loyal og royal, saa var den dog tillige — heldigvis —
for borgerlig til at ville flytte sit Tyngdepunkt efter
Enevældens Bud, og hverken Kongens nye Torv eller
Amalienborg formaaede at danne noget ægte køben
havnsk Kvarter omkring sig. Endnu mindre var det Til
fældet med Christiansborg, hvis nyere Historie ikke har
andre Mærkedage end Rigsdagens. Vi er ikke som Ma
drid eller Berlin, der skal have et Residentsslot til Midt
punkt, thi vi er ikke anlagt af en Konge men — af
en Bisp. Og i god Tradition er, eller rettere var Byens
Midtpunkt Kvarteret mellem og omkring de tre gamle
ærværdige Kirker, Helligaands, Trinitatis og Vor Frue.
At de to sidstnævnte i Alder ikke naaede førstnævnte
eller den lille Rest af Hans Tausens nærliggende
Kirke, forandrer jo ikke Sagen; Vor Frue er, trods al
moderne Kritik af C. F. Hansens Kunst, en fuldt vær
dig Efterkommer af sin Forgænger der paa Pladsen.
Her imellem disse Sognekirker, hvor Forretningsbyg
ningerne nu affolker Territoriet for dets faste Beboere,
var endnu saa sent som i Frederik V I I ’s Tid det rig
tige, det ægte, det gode borgerlige København. Men