18 / 100
som de blev, er en Gaade, thi man havde vist for vor Bys
Vedkommende kun Rundetaam at tage dem fra. For
modentlig er de tænkte, komponerede. Men smukke og
rigtigt tænkt var de, thi Byen var smuk, saa lille den
var. Omkranset af den prægtige grønne Vold med de
smukke, kuplede Træer, og udenfor den tætbevoksede
Stadsgrav, Glacieme og de grønne Marker, var den en
Perle i Landskabet. Og cn Idyl. Nansensgade var den
gang Farimagsvejen, en solrig, støvet Landevej, og paa
Glacieme og de smaa Marker mellem Nansensgade og
Nørrefarimagsgade satte man Køer paa Græs og slog
Græs, saa naar man kørte med Brændevinsbrænderens
Karl hjem med et lille Vognlæs til Lavendelstræde, hav
de man som Dreng en af sine bedste Landfornøjelser.
Og man kunde „ligge paa Landet“ paa Nørrebro, for
ikke at tale om Frederiksberg.
Lad os saa fra et eller andet Punkt, der ikke skal være
altfor højt, se ned i det borgerligt arbejdende, borger
ligt tænkende og borgerligt nydende København.
Vi gaar ned i Centrum.
„Kokkegade“ staar der paa et Gadehjørne. Det er
nuværende Walkendorfsgade, saavidt den gaar langs Hel-
ligaandskirken. Resten af Walkendorfsgade fra Kirken
op til Købmagergade hed dengang Store Helliggejst
stræde, og Niels Hemmingsensgade hed Lille Hellig
gejststræde, dog at det lille Stykke op mod Skinder-
gade hed Trompetergangen. Helliggejst blev i daglig
Tale som oftest „Helliggæst“ . I Kokkegade op mod
Store Helliggejststræde laa lige overfor „Helliggeistes
Kirke“ , som dens officielle Navn var, fire gamle røde
Huse for Kirkens Funktionærer, og der stod over Gade
dørene med store Bogstaver, hvem der havde Embeds
bolig; Kantoren, Klokkeren, Overgraveren og Undergra