19 / 100
veren. I Klokkerboligen boede gamle Ludvig Harboe
Phister, Skuespillerens Fader, som var Klokker ved denne
Kirke i mange Aar og døde 1869 i en Alder af 90 Aar.
A f andre kendte Navne fra denne Gade kan nævnes
Snedkermester N. P. Rostrup, Ligkisteforretningens Op
retter, Fader til „Overretssnedkeren“ , som hans af Jura
og Haandværk kombinerede Titel undertiden lød. Lig
kistesnedkeriet var dengang, hvor det nu er, men om
fattede dog ikke nuværende Nr. 34, der ligger lige i
Hjørnet, i „Hakket“, som man kaldte det.
I „Hakket“ boede i 50 erne en god Borger, en Type
paa en Klasse af Borgerskabet, en Mand, som man nu
vilde kalde en Spidsborger, men som dengang betragte
des som Normalen, Skomagermester, Kaptajn Andreasen.
Nutildags mangler Borgerskabet noget ydre Apparat, som
man dengang havde i de krigerske Titler, der for Nu
tiden lyder komiske, men som man dengang fandt meget
passende, ja højtidelige. Man hørte uden at smile Sam
menstillinger som f. Eks. Oberstlieutenant og Skomager
mester, Major og Urtekræmmer, Premierlieutenant og
Glarmester. Titlerne var Charger for Officererne ved
Borgervæbningen, Brandkorpset eller Livjægerkorpset.
Forinden Fruetitlen blev almindelig, hvilket den blev i
Løbet af 1860 erne, glædede disse borgerlige Korps’ Offi
cerers Hustruer sig ogsaa ved Fruetitlen, der tilkom dem
efter Rangen. Andre, selv ansete Haandværksmestres
og Grossereres Hustruer og Døtre, var jo „Madammer“
og „Jomfruer“ .
Kaptajn Andreasen var ansat ved Borgervæbningens
Infanteri, og hans fredelige Portkammer, hvor han tog
Maal af Kundernes Fødder, lignede en Vagtstue eller
Kahytten i en Orlogsmand. Portkammeret var tæt besat
med Geværer, Bajonetter, Pistoler og andre Vaaben og
— 14 —