25 / 100
---
20
---
Man var tidlig oppe og tidlig til Sengs. „Mellem
europæisk Tid“ , i o Minutter over, kendte man ikke, end
sige Krigstid og Sommertid. Saa falsk er Nutiden, at
man ikke engang kan stole paa Uhret. Kl. 12 var midt
paa Dagen, sand Soltid, og saa spiste man til Middag.
Var det finere, kunde den blive sat til Kl. 1 eller 2,
og var det meget fint til KL 3 eller allersenest 4, men
det var nærmest Hoffets Middag. Nu har vi Middag
Kl. 7 om Aftenen og til Gengæld ingen Aften. Men i de
Tider v i l d e man have Aften. Man vilde nyde sin tarve
lige Aftensmad, Smørrebrød selvfølgelig, ikke varm Mad,
og man vilde nyde den enten i sit Hjem eller hos
Familie og gode Venner. At spise med fremmede Folk
for Forretningers Skyld var ukendt og vilde med Rette
været blevet anset for meget tarveligt. Ligeledes at bede
ny Bekendte med til Konfirmation og lignende. Der skul
de mange Aars Bekendtskab til, før Folk fik Adgang til
Familiefester. — Man vilde nyde sin Aftensmad efter
Dagens Arbejde, og man vilde samles med Slægt og
Venner om Aftenen, ikke om Middagen og ikke om
Natten. J. L. Heiberg kunde med Sandhed sige: „Om
Aftenen dannes Smagen.“ Man dannede ikke Smagen for
6—7 Retter varm Mad, men for aandelige Nydelser, og
var disse end hos det jævne Borgerskab jævne, saa var
de dog antagelige og særdeles passende.
Her en Spiseseddel, ikke for de æsthetiske Nydelser,
men for en jævn borgerlig Middag fra 50 erne; den er
taget fra en anset Haandværksmesters og borgerlig Offi
cers Optegnelser og svarer ganske til det sædvanlige paa
denne Linie.
Den ene Søndag: Kødsuppe med Peberrodskød, den
anden Søndag: Sagosuppe med Steg.
Mandag: Vælling og Fisk.