166 / 320
156
saa aarvaagne og spillevende, at vi i Maaneskin paa
Torvet under min Anførsel opførte Mozarts bekendte
Ouverture „Meine Herschaften darf ich bitten, die
erste Geige sie fangh also ein“ osv. Fra Silkeborg
gik Turen til Himmelbjerget, hvor der holdtes en
Slags Folkefest, til hvilken Ploug havde skrevet
en god Sang. Vogne med Folk var mødt alle Vegne
fra, Mad og Drikkevarer var i Vognene, og Drew-
sens var ikke de ringeste. Hjemrejsen gik over Skan
derborg, hvor Turens mange Festligheder endte.
De gamle Minder fra denne Tur opfriskedes ved
en Skovtur, der begyndte med en Koncert paa Klam-
penborg, en Gentagelse af Programmet fra de jyske
Byer, og endte med et Gilde paa Fortunen, ved hvil
ken Lejlighed der blev overrakt Sangforeningens
utrættelige Dirigent og trofaste Ven Kammermusikus
C. I. Hansen en Hædersgave, nemlig den tidligere
omtalte Punschekande af Porcelæn.
Studenterforeningens Medlemmer gjorde hver Som
mer en Skovtur, der begyndte om Eftermiddagen
og i Reglen gik til Raavad og Skodsborg. En af
disse, som jeg ikke mindes mere, er ifjor bleven
frisket op i min Erindring af en af Deltagerne, nu
værende Højesteretssagfører Michael Lunn, ved et
Brev, hvoraf jeg anfører følgende:
Naar De skriver Deres Erindringer, maa De ikke paa nogen
Maade glemme
Studenterforeningens
Skovtur til Raavad. Det
regnede, da vi kørte bort fra Byen, og værre blev det, da vi
kom ud i Skoven, saa at vi, istedetfor at færdes i det Grønne,