169 / 320
159
medien, han har set, synes han var noget Vrøvl,
men han kunde nok have Lyst til at vide, hvordan
der saa ud her paa Christianshavn om 1000 Aar.
Han priser den gode gamle Tid og er en Hader af
alt det Nye. Studenten Julius, der hylder den nye
Tid, er ham en Torn i Øjet, ligesom i det Hele taget
alle Studenter med deres Friheds-Sludder. Julius
holder af Datteren Laura, men Sørensen vil have,
at hun skal tage den affekterede Frisør Poppe.
Pludselig skræmmes alle op af Vægterpiber og Brand
alarm. Skrøder møder for at hente sin Kaptajn.
Under Branden, som er i et Baghus i Aabenraa, finder
Skrøder i Forhuset en Flaske Banko, som de begge,
efter at Ilden er slukket, drikker af og derpaa falder
i Søvn. „Bankos-Aand“ viser sig og undsiger dem
begge: Skrøder, fordi han har stjaalet en Flaske af
hans ædle Saft, og Sørensen, fordi han er en Filister,
der laster sin egen Tid og nægter en brav Student
sin Datter.
Scenen flyttes nu tilbage 1000 Aar i Tiden, til Gorm
den Gamles Tid. Sørensen og Skrøder kommer gaa-
ende og møder Hakon, hvem de antager for en af
Kunstnerne paa Dyrehavsbakken. De forstaar ikke
hans opstyltede, norske Sprog, og efter en hel Del
morsomme Misforstaaelser føres de til Bjørn Haldur-
sons Bjælkehal, hvor Bjørn og hans Huskarle sid
der ved Davrebordet og bliver forbavsede ved de to
Christianshavneres aparte Dragt og Udseende. Paa
Spørgsmaalet om, hvor de er fra, svarer Sørensen
„Ih fra Christianshavn, Deres Velbyrdighed.“