![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0082.jpg)
72
fra Regensen skrev flere af sine Ungdomsdigte, blandt
andre
Frøkenens Pris,
Nytaarsvers i 2 Akter, der
sluttede saaledes:
M in Mening med denne hele Kommers
Er let at gætte,
Det skulde agere et Nytaarsvers
T il Je tte .
Men Tiden er knap paa mit lille Gemak
Og Tankerne slette.
Og derfor det blev kun en udtværet Snak
Om Je tte .
Og dog kan maaske hvad jeg nedskrev med 11
(Skønt ikke med Rette)
Fremkalde et øjeblikkeligt Smil
Hos Je tte .
5 Aar efter at han var bleven Kandidat, holdt han
Bryllup med hende — de havde været forlovede
henved en Snes Aar — og flyttede ind i en lille
Stueetages-Lejlighed paa Blegdamsvejen, hvor jeg
nogle Gange besøgte dem. Men Døden havde alle
rede mærket hende, Ægteskabet varede kun kort,
og i dets første Aar blev hun bortrevet af den Syg
dom, som længe havde tæret paa hendes Kræfter.
Mantzius flyttede efter hendes Død ud til sin Ven
og blev hos ham, til han drog bort derfra, for at bo
sammen med sin Moder og sine to Søstre, først paa
Svanemosegaard,
saa paa
Rolighed
og derefter paa
Mariendal
og
Blaagaardsvejen.
Her samlede han,
særlig paa de førstnævnte Steder, af og til en Kres af
Venner og unge Veninder og arrangerede smaa Bal
ler, hvortil han skrev Balvers, Kotillonsdeviser og