78 / 320
68
han dernede vilde faa at se og derved komme til at
mindes Vennerne herhjemme:
Og naar jeg møder i Bondens Dør et Svin uden Børster,
Rørt jeg mindes da vil Dig, min skaldede Gris.
Voltelen, der varelsket og afholdt som faa, døde
1857 i sin Velgører Fabrikant Nobels Hus. Ved
hans Grav ude paa reformert Afdeling af Assistens
Kirkegaard blev sunget en Sang af G. Rode, hvori
det hed:
Ej blev han af Alder hvid.
Ak! Den Pryd fik ej vor Ven;
Men hans Sjæl har ingen Tid
Anden Farve haft end den.
Lys og ren den her tog Bo —
Lys og ren gik den til Ro.
Kristian Mantzius boede paa en Kvist ved Nør
revold, dér lærte jeg ham at kende. Altanværelset er
blevet foreviget i et stemningsfuldt lille Billede af
hans Ven, Maleren Carl Bloch, hvor Mantzius i
Slobrok og med lang Pibe staar og ser ud over
Volden. Til højre staar den perlemalede Pult, der
havde tilhørt Poul Møller, og paa den en lille Gibs-
buste af Dr. Ryge, medens Juels bekendte Kobber
stik af Michael Rosing hænger paa Væggen over den.
Ved Siden af Pulten stod en Bogreol og paa den
modsatte Væg var der en grøntbetrukken Sofa med
Bord. Foruden dette Værelse fandtes et Rum ved
Siden under Taget, hvor Seng, Klædeskab m. m.
fandtes. Heroppe samledes vi, en mindre Kres af
Vennerne, hver Store-Bededagsaften, naar Klokkerne