76 / 320
66
Dem det, og hvem der har skrevet det, véd jeg ikke, men jeg
skal se at faa det at vide; det vil ogsaa interessere mig. Det er
meget interessant (tørrer Sveden af Panden).
D rø n n e r te n : Tusind Tak. (Afsides:) Hvor han er elskvær
dig i Dag.
M e n n e s k e t: Jeg har for Resten ladet mig sige, at det er af
Vægteren paa Amalienborg.
D rø n n e r te n : Jeg véd ikke, hvad der giver Dem Anledning
til, hver Gang vi er sammen, at komme med Deres Skoser og
ironiske Uartigheder.
M e n n e s k e t: Jeg véd det saamænd heller ikke, uden at det
skulde komme deraf, uden at vi aldrig er sammen, uden at De
er med.
• D rø n n e rte n (dødbleg): Ja, De undskylder, at jeg forlader
Dem, til De faar bedre Selskab.
Je g (følger Drønnerten til Døren): Jeg beder Dem undskylde;
det gør mig ondt.
D rø n n e rte n (gaar med et højst foragteligt Blik til Mennesket).
M e n n e s k e t: Men er Du rasende! Beder Du det Bæst und
skylde, at jeg er —
Voltelen var i Studenterkomedien en udmærket
Kraft og ingen har i
Soldaierløjer
, selv da Stykket
blev opført paa det kgl. Teater, kunnet maale sig
med ham som Magister Glob; det var en helstøbt
Fremstilling. Han skrev ypperlige Viser, sammen
med mig blandt andre „Konferensraad Wegener den
brave osv.“ og Begyndelsen til „Det er overmaade
smukt osv.“ Imellem Vennerne gik han under Nav
net „Grisen“. Grunden hertil var, at han ikke kunde
se en Bog eller noget paa Tryk, uden at han skulde
have fat i det og kigge i det, og da han var meget
nærsynet, saa kom ofte f. Eks. i Læsestuen i Stu
denterforeningen hans Næse i for nær Berøring med
de paa Læsestuebordet spredte Sager. Han havde
1