FraMitStudenterOgTeaterLiv

Je g : Du saavel som andre har saa tidt bebrejdet mig min

Fremfusenhed og mine altfor aabne Udtalelser.

M e n n e s k e t: Ja, Du er et skrækkeligt uforsigtigt Menneske;

Du passer aldrig paa din Fandens Mund.

Je g : Aa Du er sgu ikke et Haar bedre.

M e n n e s k e t: Men jeg er ikke afhængig af nogen eller no

get. Jeg bryder mig Fanden om Folks Vrøvl, men Du, i din

Stilling!

Je g : Ja, det er Moralen! Ja, har jeg syndet, saa har jeg og-

saa bødet. Hør og beklag mig! Nielsen og Overskou har sat sig

i Spidsen for et Middagsgilde ved Teatret — og jeg er ude

lukket!

M e n n e s k e t: Ja, det er da snarere af det umenneskelige

Samfund.

Je g : Maa jeg frabede mig slige Ytringer i min Stue. Over

skou er en Mand, der ikke blot som Digter og forhenværende

Skuespiller, ikke blot som objektiv, smagfuld begavet Selskabs

broder, men ogsaa ved sin Stilling, som min Øvrighed, og hvis

Indflydelse paa min Stilling har Krav paa min gode Omtale.

M e n n e s k e t: Men maa jeg spørge —

Je g : Og Nielsen er en Mand, som med sit mageløse Organ

og aabne Karakter og mageløse Organ og Begejstring for al god

Mad og mageløse Organ —

(Det banker).

J eg: Kom ind!

E n D rø n n e r t (tænkt Hultmann): Undskyld, hvis jeg forstyr

rer Dem! Ah, Hr. Menneske! Jeg kom for at bede Dem om en

uhyre Tjeneste. Jeg vilde saa rasende gerne bede Dem laane

mig

For 10 A a r siden

; det er et mageløst Stykke.

Je g (afsides): Hold Dig nu stiv min Dreng. (Højt:) Ja, det

er ypperligt, mesterligt.

D rø n n e r te n : Jeg vilde saa uhyre gerne vide, hvem der har

skrevet det; det er saa mageløs interessant at vide.

M e n n e s k e t: Ja, Død og Pine; det er det Allervigtigste ved

et Kunstværk.

D rø n n e rte n : Ja, De maa forlade mig, i de Krese, hvor jeg

bevæger mig, tager vi os den Frihed at sætte Pris derpaa.

M e n n e s k e t: Jeg tror det gerne.

Je g : De maa virkelig undskylde, men jeg kan ikke skaffe

Otto Zinck: Erindringer