81 / 320
71
Faa har virket saa meget for
Studenterforeningen
som Mantzius til Trods for hans hyppige Fravæ
relser fra København som Skuespiller og især som
Oplæser saavel af alvorlige som humoristiske Ting.
Da han i Efteraaret 1847 drog til Norge, samledes
hans Venner en Aften ved et Gilde for ham hos
Lars Mathiesen; Hostrup havde skrevet en Vise til
den Aften, og i den hed det:
Og vi vil takke ham saa grumme pænt
For al hans Dadera, :|: dadera, :|: dadada!
Fordi han gjorde sig af os fortjent,
Og sang for os — og for det tredie
Hjalp os med vor Komedie.
Komedien, der sigtedes til, var
En Spurv i Trane
dans,
hvori Mantzius havde spillet Konsul Varbjerg
ganske fortræffeligt.
Hostrups Bekendtskab gjorde jeg ved Prøverne
paa
En Spurv i Tranedans
i Begyndelsen af Aaret
1846; jeg spillede Skomager Tokkerup og varetog
tillige Regissør-Forretningerne. Hostrup var meget
tilbageholdende og genert af sig, især naar han var
sammen med mange, og sad ved Soldene helst ube
mærket i sin lille Kres. Han har næppe nogensinde
holdt en Tale i Studenterforeningen, men i vor lille
Kres kunde han være overgiven og kaad som en
Dreng, og hans store, klare Øjne, der fuldstændig
beherskede hans ungdommelige Ansigt, straalede af
Glæde. Som Student var han tidlig bleven forlovet
med Kr. Mantzius’s Søster Henriette, til hvem han