85 / 320
75
senere kom det til Opførelse i Boldhusgades Sal og
endte paa Privatteatrene. Foruden dette Stykke skrev
han flere Smaating for Foreningen og et større
Stykke,
Plader,
som blev opført af Studenterforenin
gens Aktører. Den egentlige Studenterkomedies Egen
skaber var saa godt som slet ikke repræsenterede
i Wengels Stykker; den overgivne Kaadhed og de
hensynsløse Hentydninger til Øjeblikkets Forhold og
Personer var ikke de Midler, hvormed han virkede
paa sit Publikum. Wengels personlige Elskværdighed
var forbunden med saa megen Ærlighed, Paalidelig-
hed og Sandhed, at hans Stykker uvilkaarligt fik et
ligeligt Præg deraf. Han var Foreningens Arrangør
fremfor nogen, og skulde noget sættes i Værk til
Fordel for den nye Studenterforeningsbygning, lagde
han Ryg til. Han vilde helst være fri for andres
Besyv og Raad, men selv i Ro gaa og pusle med
det altsammen.
En Dag i Mai 1854, da han og Høegh-Guldberg
var tagne ud i Dyrehaven, opdagede de et lille
Bondehus lige uden for Gærdet, ikke langt fra
Kongekilden.
Det laa med tilliggende Jordlod paa
Skraaningen ned imod Ordrup Mose, med fri Udsigt
over Mosen til Ordrup Krat. Straks slog den Tanke
ned i dem, at det vilde være noget for dem og, efter
en kort Forhandling med Konen i Huset lejede de
3 Stuer i det med Haven for Sommeren. Konen hed
Bolette, Manden var Arbejdsmand paa Mosen, forøv
rigt Tækkemand om Vinteren. Wengel og Guldberg
flyttede straks derud, og Haven blev i kort Tid un
4