FraMitStudenterOgTeaterLiv

der Wengels kyndige Behandling ukendelig fra før.

Han fandt ydermere et Kildevæld, som han med

stor Omhu fik omdannet til en kølig rindende Kilde;

det var hans bedste Glæde at pusle i den lille

Have.

Den første Søndag mødte en Del af Vennerne

derude, og vi døbte Huset

Krukken.

I Juni Maa-

ned stod her et solent Gilde for

Krukkens

Beboere,

der imidlertid var bievne forøgede med Kancellist

Winge, en fælles Ven, som dog kort efter blev ud

nævnt til Byfoged i Kalundborg, og overlod sin Tre-

diepart af

Krukken

til en anden fælles Ven cand. jur.

C. F.Ricard, der hørte med til Kresen. Richardt

skrev en Kantate i Anledning af Festen, Heise kom

ponerede Musiken: et Melodrama, en Duet og en

Romance, og jeg havde lavet et Indledningskor, hvori

det hed:

Det gælder dem, de kække Kolonister

Som gik i Skoven ud paa Eventyr,

Det gælder dem, de gæve Kancellister,

Som trodsed’ Naboskab med vilde Dyr,

Som trodsed’ „Bakken“s vilde Indianer,

Som trodsed’ ham, der tørster efter Blaar,

Dem gælder det; for dem vi hejse Faner,

For dem vi Glædens store Tromme slaar.

Romance.

(M o s e k o n e n s y n g e r):

I Skovens Krans

Her er saa tyst,

Bo’r jeg og bygger,

Frøen kun klukker

I Maanens Glans

Med dæmpet Røst,

Engen jeg smykker

Sivet sig vugger,

T il Elverdans,

Fra Skovens Bryst

Mjøden jeg brygger.

Sagte det sukker.