79 / 320
69
ringede og Folk i deres bedste Puds spadserede paa
Volden; vi nød vore medbragte Hvedetvebakker,
medens Mantzius’s frugale Madskab leverede Resten,
og ved et højt Glas Punsch fik vi os en hyggelig
Passiar og en Pibe Tobak; Cigarervarsjældne.
Vi, som havde sluttet os
til
hamog efterhaanden
lært hans mange gode
Sider at kende, som og-
saa hans svage, satte Pris
paa ham. Hans Værd
som Kammerat var prø
vet af os alle, ligesom
hansTrofasthed og Sand
hedskærlighed. Den sid
ste bragte ham ikke sjæl
dent til ubesindige Skridt,
som i Reglen sved til
ham selv. Han besad
noget af Satirikerens
Trang til at faa Latteren
paa sin Side. Han var en farlig Modstander i Disput,
da han ved sin slagfærdige Replik, sit Vid og Evnen
til at parodiere som oftest beholdt Overtaget. Folk,
som han havde faaet et Horn i Siden paa, kunde
han ofte uden Anledning være slem imod. Af Hjerte
var han Godheden selv, blød som et Barn og efter
ringe Evne hjælpsom imod Fattigfolk. Havde han
ingen Ting i sin egen Portemonnæ, undsaa han sig
ikke for at henvende sig til andre om et Bidrag til
en eller anden Trængende, og senere virkede han
Kr. Mantzius.