S_FørOgNu

Hvis man behøver et talende Vidnesbyrd om den stæ rke Ind

flydelse, som den københavnske Fabriksvirksomhed øvede paa

Samtidens i Udlandet, ligger det lige for Haanden. Netop elleve

Aar efter P ariserudstillingen i 1889 fulgte den store Udstilling i

Aaret 1900, og betragtede man her de Varer, der var sendt fra

Sèvres, saa man straks

i hvilken U dstrækning

de fine Toner i det

københavnske Porce-

lains Underglasur-

Farver havde p aav ir

ket de fremmede F a

sur var paa dette Tids-

punkt naaet til rig

Udvikling.

I V irkeligheden kan

| | |

der jo ikke ydes den

rige Inspiration, der

udgik fra den konge- | i | | | |

{

j /

WË

lige københavnske Fa- ||||||1

\ j / /

brik, en større T ribut |jSÎÏÉf|u

/ /

.J1 I

end at paavise, hvor-

H K \

U/j

f .

ledes store og gamle

\ \f i

Fabriker, som de i

\ 7 11

SJ/

Sèvres og Meissen,

med aaben Sans til-

I l» *

g: \j

egnede sig de nye

Ideer, som undfange-

„

. J y

(los a

r (Ml

yngre Yærk-

bellt'. 1)et st roiniiKMh'

i hine Dage fra alle

Sider ind over den

Vase.

rlanal-A

Ti1c,h r i Ir m prl

D et førsteStykke som blev m alet iU nderglasur,

u an siv e

r a u riK m eci

K øbt afH ertugen afSutlierland i 1885.

Lovtaler og A nerken

delsesskrivelser fra Teknikens Mestere og rivaliserende Konkur

renter. -— Vi vil nu give en Skildring af

Den gyldne Tid,

da København a tte r gør en ny Indsats i europæisk Keramik, —

den Tidsperiode man kan kalde den moderne Renæssance, og hvis

ling var af en endnu eventyrligere K arakter end de kinesiske

Forbilleder, var dog ikke knæ sat som absolut Kendsgerning, før

end man i København havde gjort Forsøg, der kronedes med af

gjort Held. De Landskaber, der skyldtes selv de bedste o rien tal

ske Arbejdere, forekom desuden altfor regelrette og syntes for

europæisk

Betragt-

ning underligt frem-

m edagtige med Hen

syn til Perspektivet.

Det er af den stø r

ste Interesse at ia g t

tage de forskellige

Udviklingstrin i den

nye Produktionsmaa-

de og de Varsler, den

indeholder for Frem

tiden. Og det har

væ ret Forfatteren af

disse Linier magtpaa-

liggende, under Rede

gørelsen for Renæs

sancen i vor moderne

Porcelainsfabrika-

tion, muligvis a t kun

ne fastslaa det Tids

punkt, da den konge

lige danske Fabrik

m aatte siges at have

n aaet Kulm inationen

af sin Skaberevne i

den Periode af et

k v art Aarhundrede,

Vase.

da den arbejdede sig

I U nderglasuren er m alet en M andsom spiller

h ø iø s tp

K egler. A rnold K rog.

Il em III uen IlØjesie

Anseelse. Men man

indser, at det i en Tid, som helt igennem præges af rivende

Fremgang og af levendeInspiration, og

da Overraskelser i alle

Retninger høre næsten tilDagens Orden,

maa det være for

bunden med ikke ringe Vanskelighed at skulle fremhæve et

bestem t Spatium af Aar, da Toppunktet i Virksomheden kan siges

at være naaet.

Vase.

M usselm alet blaa U nderglasur. Periode 1885-1890. A rnold Krog.

store Fortjeneste det var at skabe den ny Teknik i Underglasur-

Dekoration og derved at tilføre moderne Keramik et kunstnerisk

Plus. Blaa Underglasur, som Müller havde b enyttet paa den

gamle, kongelige Porcelainsfabrik, var bekendt fra tidligere Tider

i Meissen. Men den Opdagelse, a t landskabelig Underglasur-Ma-

Uhr.

M usselm alet blaa U nderglasur. Periode 1885—1890. A rnold Krog.

Naar man anstiller en saadan Bedømmelsesprøve for en vis

Tidskreds, maa man sammenligne de Resultater, der er vundne,

i Forhold til en foregaaende Periodes og til dem, det var forbe

holdt en efterfølgende Periode a t naa. Det er umuligt at dekre

tere en Afgørelse uden Perspektiver, der paa én Gang viser til

251