261 / 287
Den ensartede Glasur, som de kinesiske Arbejdere forstod at
anlægge paa Vaser og forskellige andre Genstande, fandt stæ rkt
Bifald i Europa. Kulørerne vexlede i rig Mangfoldighed fra sø
grønt til gult, fra purpurrødt til blaat, brunt, sort og andre To
ner, — indeholdende ogsaa den berømte s a n g - d e - b æ u f Farve,
som man i China sæ t
te r saa stor Pris paa.
Og man har udkastet
den Tanke, a t mange
af disse ensartede Gla
surer er frem bragt un
der en noget svagere
Varmegrad — den
Franskmændene k al
der d e m i - g r a n d - f e u
— end den sædvanlige.
De spraglede F arve
toner skyldes ikke saa
meget de forskellige
Farvningsmethoder
som den Maade, hvor-
paa de indbrændes.
Man har paa Fransk
betegnet dem med Or
det f la m b é , og det er
næppe Tvivl underka
stet, at de oprindeligt
er skabt af det blinde
Tilfælde. I Henhold
til de Udtalelser, vi
kender fra Jesuiter-
Missionæren P è r e
d’E n t r e ç o 11e s, og som
er nedskrevne i det attende Aarhundredes Begyndelse, kaldtes disse
Frembringelser T r a n s m u t a t i o n e r . Man ser Turkisfarverne vexle
med grønne, de grønne smelte hen i purpurrøde, de ravgule tabe
sig i graa — og man skønner, at disse Farvenuanceringer er op-
staaede under Brændingerne i Ovnen.
Ved Siden af Flambé-G lasuren er den netformede Glasur be
mærkelsesværdig, den, der vexler med turkisblaa, grønne og graa-
hvide Farvenuancer. Ogsaa denne skylder sikkert T ilfæ ldet og
Ildens lunefulde Kapricer sin Oprindelse.
Vase.
K atte m alet i U nderglasur af V. Th. F ischer. U dstillet i Paris under U dstillingen 1900
hidtil ikke har kendt. Den, der paa dette Gebet blev Pioneren,
var C le m e n t, den kgl. københavnske Porcelainsfabriks Kemiker.
Det var hans u træ ttelig e Energi og vedholdende Forsøg, som
bragte det smukke R esultat 1886, da det første Stykke Porcelain
med K rystalglasur udgik fra Fabrikens Laboratorium og satte en
fin Rekord. Fabrikerne
rundt omkring i Europa
fulgte h u rtig t efter og
udsendte Varer i Kry
stalglasur, der udmæ r
kede sig ved sjelden
Kunstfærdighed og
Skønhed.
Vi bringer et Billede
af et Exemplar af Kry-
stalglasur-Porcellain,
forarbejdet paa hin Tid
paa den københavnske
Fabrik og nu i Forva
ring paa Musæet i Sev-
res. Det forestiller en
Frø paa et Blad. E d o u-
a r d G r a n i e r , den
ovennævnte D irektør
ved Sévres-Musæet,
skriver i 1894: „Det
er os kæ rt sæ rligt at
fremhæve et stort Aa-
kandeblad, paa hvilket
en Frø er blevet fan
get ind af et ty n d t Is
lag, som den netop har
væ ret saa heldig at
gennembryde. Aldrig før har vi set et mere slaaende Bevis for,
hvor højt det er muligt at naa, naar Videnskab og Kunst rækker
hinanden Haanden for at frembringe kunstneriske R esultater i
Retning af Porcelainets Dekorering, og vi kan ikke tilbageholde
et varm t Ønske om, at den moderne Keram ik vil stræbe efter at
følge i det her anviste Spor.“ Værkets Komposition skyldes
A rn o ld K ro g s fine Kunstsans, og Kemikeren V. E n g e l h å r d t
har Æ ren af dets K rystalglasur og har siden den Tid frem bragt
mange fortrinlige A rbejder af lignende Værd. Saaledes fremkom
Platte.
M aager, m alet i U nderglasur.
I Flambé-Glasur har en engelsk Værkfører, Mr. B e r n a r d M oore,
havt Held med sig i sine Frem stillinger af s a n g - d e - b æ u f Farve
med overordentlig smukke Nuancer i Tonen. Til al Ulykke blev
nogle af disse væ rdifulde Stykker ødelagt ved Bryssel-Udstillin-
gens Brand i 1910.
Paa den københavnske Porcellainsfabrik har man paa udmær
ket Maade frem stillet Farveglasur under stærke Varmegrader.
K rystalglasur i mange Farvevariationer har vundet alle Kenderes
udelte Beundring og fremviser overraskende Virkninger, som man
Platte.
Gæs, m alet i U nderglasur af C. F . Liisljerg.
i 1902 en Figur — I s b j ø r n e n — modelleret af Arnold Krog
og udført i K rystalglasur af Engelhardt. Der blev af dette Stykke
kun frem stillet tredive, og det var udført efter Bestilling af en
Kunstnerklub i Paris. Et andet fremragende Arbejde frem stiller
to Polarbjørne paa Isen, den ene paa Toppen af en frossen Sne
tinde. Den var modelleret af C. E. B o n n e s e n , medens G lasur
arbejdet atte r her skyldtes V. Engelhardt.
Man har stadig fundet nye Former, og en lang Række af For
søg paa Fabrikens Laboratorium har resu lteret i en fortsat og
257