258 / 287
Smag. Hvert Stykke, der er udgaaet fra Krogs Hænder, vidner
om, at her gjald t det ikke om a t vinde Døgnets Bifald eller Be
undring, — Maalet var, stadig, Skridt for Skridt, at naa opad, i
stadig fornyet kunstnerisk Udfoldelse, mod Kunstens høje Idealer.
Uden at tænke paa Hæder og Berømmelse har han vundet et
helt Kontinents Agtelse og enstemm ig Anerkendelse hos de stre n
geste K un stk riti
kere.
Hvori ligger det,
at det københavn
ske Porcelain har
erobret sig en saa-
dan Førerstilling?
Underglasurens
Mysterium havde
ikke sit Udspring
i Danmark. Den
grøngule, brune,
citronlignende og
røde Farve havde
man fundet i euro
pæiske Samlinger
som Bevis for, at
det nævnte Myste
rium gik tilbage
til gammel-kinesi-
ske Fabrikationer.
Men — der er en
Forskel. De kine
siske Landskaber i
blaalige Toner har
deres eget ynde
fulde Præg, me
dens den europæi
ske Smag foretrak
em aillefarvet Por
celain i stæ rkere
Kulører. Den ki
nesiske Undergla
sur holdt sig i
Hovedtrækkene i
dekorativ Retning
til de kendte Møn
stre. Tænk f. Ex.
paa de bekendte
udsøgte K rukker,
der benyttedes til
Nytaarsgaver, i
Underglasur-Ma
ling og dekorerede
med Billeder, der
forestiller Isens
Brydninger, — F a
brikater, der un
der Auktionsham
meren kan naa
umaadelige Priser.
Til en vis Grad
maa disse Frem
bringelser, ligesom
Yaser og Bægre
med Blomsterde
korationer og end
nu flere Varianter,
betragtes som konventionelle. Men fra disse Prototyper hentede
baade Meissen, Sèvres og Worcester kunstnerisk Indskydelse.
Tiden læ rte de europæiske Fabriker, at den, der vil skabe
Kunst i Porcelainets Tryllestof, maa være en D igter ikke mindre
end han maa være en samvittighedsfuld Arbejder. Og man kan
trøstigt sige, at et indtrængende Studium af københavnsk Por
celain er som at læse et poetisk Værk, der blot benytter andre
Meddelelsesmidler end Pen, Blæk og Papir. Og som enhver sand
Kunst er ogsaa denne en Genspejling af den Nations Folkeliv og
K arakter, der har frembragt den. Den gengiver Danmarks Natur
og Befolkningens Væsen, — den nordiske stille, drømmende Aften,
baade ved V inter og Sommer, med den dybblaa Himmelhvælving
og den hemmelighedsfulde Stilhed og Mystik, — Østens sensuelle
Kunstformer er den fremmed. Formskønbed og harmonisk Hvile
er dens Idealer.
Dansk Kunst har aldrig forsøgt at optage den japanske i sig,
hvorimod japansk Kunst har gjort den Erkendelse, at den køben
havnske er vel
værd at efterlig
ne, og den har
gjort det med saa
meget lettere
H jerte, da Berner-
Konventionens
Bestemmelser er
uden Betydning
Øst for Suez.
Den stæ rke N a
tionalejendomme
lighed, som gen-
nem trænger den
moderne Renæs
sanceperiode, gav
sig levende Ud
try k i denne P e
riodes Begyndel
se. Aarene fra
1885 til 1890 viser
saaledes, i Kam
pen om at naa
Herredømmet
over én meget
vanskelig Teknik,
en hvileløs Expe-
rim entering med
Hensyn til Teg
ning og Mønster.
Der findes f. Ex.
et skønt Fad i
Oval form tegnet
af Arnold Krog,
hvorpaa man ser
en Stork, tegnet
paa en Grund af
brede Aakande-
blade! Hvilken
Finhed og Ynde!
Og dog mærker
man Indflydelsen
fra O rientens sto
re Mestre og deres
T raditioner, — thi
hvem var i højere
Grad værd at ef
terfølge end just
disse! Teknisk set
er Slægtskabet
med Østens ædle
ste T raditioner
paaviseligt nok,—
men Aanden, der
besjæler Værket,
bæ rer Vestens
Præg. Det er ør
kesløst a t ville
gøre gældende, at Storken er en Fugl, der er specielt japansk. I
umindelige Tider har Storken væ ret hjemmevant paa danske Hus
tage, og baade gamle Sagn og Hans Christian Andersens vidun
derlige Eventyr kny tter Tanken om denne kloge og plastisk skønne
Fugl til Danmarks Enge og Moser.
A tter og atte r bliver man overrasket med nye, originale Møn
stre
i
Retning af keram iske Dekorationer. En enkelt P latte, der
stammer fra Perioden 1896—1900, kan tjene som et slaaende
Exempel, og den er iøvrigt næsten det eneste Exempel paa, at
man for en enkelt Gang har vovet sig ud i en lid t for kunstlet
Romantik. Men dens V irkning er saa henrivende, og b aaret oppe-
Kandelaber.
M usselm alet blaa D ekoration, U nderglasur, A rnold K rog (Perioden 1891—95).
254