256 / 287
bage til Fortiden og fremad mod kommende Dage. Man maa
saaledes i det foreliggende Tilfælde opgive at fælde en afgørende
Dom, hvis man ikke kan motivere den ved et saadant Udsyn. Og
ud fra denne B etragtning kommer man til det R esultat, a t Tids
rummet fra 1889 til 1905 kan bestemmes som det, da den højeste
naar Nation mødtes med Nation i venskabelig Væddekamp, blev
den straalende københavnske Rekord ingensinde overskygget af
R ivalerne. Og indtil nu er dens Suprem ati notorisk. Det danske
F abrikat efterlignes, men har ikke det gamle Ordsprog Ret, naar
det siger, at E fterligning er den oprigtigste Form for Sm iger?
Platter, malet i Underglasur (1885—1890) — Arnold Krog.
kunstneriske Standard blev naaet. — Naturligvis spiller personlig
Smag en ikke uvigtig Rolle, naar der er Tale om at skulle af
give en sam let Dom over Fabrikens Arbejder for nærværende Tid,
men saa meget kan siges, at Museumsautoriteter, hvis Navn har
Klang rundt omkring i Verden, og hvis Maal stiler højt, har til
kendt den kgl. københavnske Porcelainsfabrik Prisen, og at
upartiske K ritikere, ligesom Konkurrenter — hvis Partiskhed
er mere omdisputabel — med samme ivrige Interesse har fulgt
Fabrikens Virksomhed og stadigt voksende Frem skridt siden
det store Gennembrud begyndte i Aaret 1885.
Kunsten be-
Og enhver, der underkaster den moderne Porcelainsindustri en
nøjere Prøvelse — lad ham være nok saa sløv og nok saa arg
en Modstander af nye og radikale Frem skridtsbevægelser! — vil
tvinges til at tilstaa, a t den københavnske Fabrik i Løbet af et
kvart Aarhundrede har givet den moderne Kunstkeram ik e t Frem
stød, der engang i kommende Tider vil blive gjort til Genstand
for en streng analytisk K ritik, Punk t for P unk t in d til de mindste
Detailler, af en maaske endnu ufødt, videnskabeligt overlegen
Dommer, — og vi kan trø stig t forudsige hans Dom. Den vil
konkludere i et enkelt Ord — København.
Platte med Portræt af Arnold Krog.
M alet af ham selv (1885—90). (K unstindustrim useet).
høver in tet Pas paa sin Vej gennem Verden, og udenlandske
Kendere har enstemm igt og begejstret indrømmet, at den køben
havnske Porcelains-Industris Frembringelser er af overra
skende Skønhedsvirkning. Arbejdere fra Alverdens Lande, fra
Sèvres til Japan og fra Staffordshire til Pensylvanien, har
assim ileret sig med den glimrende Teknik, der udgik fra den
lille Fabrik ved Øresund. Og ved de forskellige Udstillinger,
Platte, Andejagt.
U nderglasur, m alet af A rnold K rog, 1893.
Man vil altid blive stillet overfor dette bestem te Spørgsmaal,
naar Talen er om Fabriksvirksomheder af gammelt Ry, lad det
saa være Fabriken i Sèvres og Meissen, Wedgwood eller Wor-
cester : „Er den nuværende Standard ikke kun et Ekko af svun
den Herlighed ? Er Olien i Lampen ikke nu brændt ud ? Er den
hellige Ild endnu flammende — eller ulmer den kun dorsk under
Asken ? “