257 / 287
Med Hensyn til fremmede Fabriker er Stedet ikke her til at
afsige nogen Dom, og det kan til enhver Tid hænde, at gamle
T raditioner pludselig kan faa nyt Liv, og at Inspirationen derfra
kan resultere i moderne Former. Kaster man et Overblik paa
forskellige europæiske Industrier, kan det hænde, a t man hist og
her har Følelsen af at være kom
men ind i tause Fortidstempler,
hvor man ser affældige Tilbedere
knælende foran A ltarbillederne,
ofrende til lialvglemte Guddom
me. Men ly tte r Du nøje til, vil
Du maaske kunne høre O raklet
tale sine Visdomsord.
Heroppe i København sker det,
at vi, efter den store Periode,
da Overglasur-Arbejdet sidder til
Højbords og under det Miiller-
ske Regentskab naar en Rang,
der ikke staar under de største
Fabrikers paa hin Tid, gaar frem
til en anden stor Periode, da
Underglasur-A rbejdet holder sit
Indtog, uden a t man kan paavise
nogen umiddelbar Forbindelse
mellem de to Perioder. Det er
som om Holger Danske er vaag-
net op og har givet dansk Kunst
og Foretagsomhed nye, uanede
K ræfter.
Og der er ikke Spor af Tegn
paa, at denne Kunsts Rigdom og
Frugtbarhed er ved at slippe op
— nej, de nye Guldaarer synes at love uudtømmelige Skatte.
Og Sejren har ikke bragt os til at lægge Hænderne i Skødet.
Den store Tid er ikke forbi. En fortsat Strøm af nye Mønstre,
nye Ideer og Foretagender giver os bestemt Haab om en gylden
Fremtid.
Den sidste Fase i Lidviklingen betegnes ved Genoplivelsen af
Naar Underglasur-Malingen har naaet sin høje Udvikling, skyl
des det den Grundsætning, at en saa delikat Substans som det
københavnske Porcelain delvis ødelægges ved at dækkes med
Farve og Forgyldning. Det gamle danske Bordservice i mussel-
blaa Underglasurmaling er, om man saa maa sige, det Skelet,
hvorpaa den moderne Renæs
sance har bygget sit Arbejde op.
Porcelainsfabrikationens Fød
sel skete i en utrolig kort Tid
og gennemgik h u rtig t sine Be
gyndelsesstadier. Den første Lys
ning kom fra Østen. De skønne
japanske Kunstværkers Indgang i
Europa øvede strax deres V irk
ning. Der aabnedes nye Kilder for
europæisk Porcelainsfabrikation
netop paa et Tidspunkt, da man
i København søgte a t erhverve
individuel Sandhed pg Frihed,
idet man afkastede den konven
tionelle Spændetrøje, der hæm
mer al Kunst. Det var i et lyk
keligt Øjeblik at Arnold Krog
fordybede sig i de Bing’ske Sam
linger i Paris. De indeholdt jo
ikke blot kostelige Skatte for en
hver Kender, men tillige udsøgte
Stykker, der vidnede om den
fineste Smag og en Rigdom paa
Ideer, der den Gang var nye og
ukendte. Og Krog greb Aanden
i disse Kunstværker, — og selv
om de første Forsøg, man gjorde herhjemme, bar Præg af deres
Oprindelse, varede det ikke længe, før København kunde slippe Lede-
baandet og overlade sig til egne K ræ fter og egen Inspiration. Den
levende N atur genopstod i Keramiken, — det skønne danske Land
skab fik sin Afspejling i Porcelainet. Jo simplere og naturligere
Motivet var, desto rigere syntes Aanden at udfolde sig deri. Og de
Vaser malet i Underglasur af Arnold Krog (Periode 1885—1890).
De to nederste tilh ørte K ejser A lexander I I af R usland.
Porcelainerne, der bæ rer Stilen fra Juliane Marie Perioden. Og
det gælder om at danne sig en nogenlunde klar Forestilling om
de forskellige Afdelinger, hvori det moderne Rentessance-Arbej
des Frembringelser gruppere sig. Principperne med Hensyn til
Dekoration, og særlig hvad Porcelainet angaar, har fundet deres
udmærkede Talsmand i Arnold Krog, som den l/i 20 kunde fejre
Femogtrediveaarsdagen for sin Virksomhed i Fabrikens Tjeneste.
danske Kunstprodukter m aatte absolut vække Verdens Opmærksom
hed. Alle Kenderes Øjne rettede sig — og er endnu den Dag idag
rettede mod Nord til den kgl. danske Porcelainsfabrik i Køben
havn, og den latinske Sentens s u m m a a r s e s t c e la r e a r t e m
kan i fortrinlig Grad finde sin Anvendelse paa Arnold Krog og
paa de Mænd, der arbejdede under ham. I de Værker, de skabte,
er In tet godtkøbsagtigt, Intet, der lefler for Publikums slette
253