260 / 287
Mange af disse DyreBgurer fra den tidligste Renæssanceperiode
var af overraskende Særpræg og O riginalitet, og i flere Tilfælde
blev de kun frem stillede i enkelte Exemplarer, og de, der blev
Ejere af disse udsøgte Ting, kan med god Grund prise sig lykke
lige. Der findes — for blot a t nævne et Exempel blandt flere
dens pragtfulde Rigdom af blændende Farver vistes i hele sin
ETdfoldelse. D ette har man netop set Bevis for i den Paafugle-
figur, der findes i V ictoria- og A lbert-Musæet. P aa en lav Ro
koko-Skulptur, der er dæ kket med et Væld af brogede Blomster,
staar Fuglen i skøn og n atu rlig Farvepragt. Men i den danske
Platte.
Ko paa S trandbreden, m alet i U nderglasur af G. Kode.
saaledes kun en eneste Gengivelse af en „Sort K at“, kendt fra
Pariserudstillingen i 1900. At man ikke har frem stillet dette
Stykke paany, har iøvrigt sin Forklaring i, a t dets Fabrikation
var forbundet med meget betydelige Vanskeligheder, saa at Ud
sigten til a t Forsøget falder heldigt ud vil bero paa det blinde
Tilfælde. Medens hvide K atte er bleven frem stillet i flere Exem
plarer, findes der som sagt af sorte kun dette ene. Og man for-
staar let til hvilken svimlende Pris et saadant Unicum kan naa
i Tidernes lange Løb. — Vi vil i denne Forbindelse endnu kun
notere, at blandt de Figurer, Fabriken senere har frem ført paa
Markedet, indtager de, man har reproduceret efter Hans Chr.
Andersens Eventyrskikkelser, og som udmærker sig ved den ypperlige
kunstneriske Modelleringen frem ragende Plads. Vi vil her blot
minde om de henrivende Grupper „ S o ld a te n og H e x e n “, der
skylder „ F y r t ø j e t “ sin Tilblivelse, og „ S v in e d r e n g e n “.
Platte.
K alk, m alet i U nderglasur af V. Th. Fisclier.
Gengivelse, der skyldes Arnold Krog, har Paafuglens mægtige,
nedhængende Hale væ ret en udmæ rket og formaalstjenlig
Støtte under Brændingen, og Fuglens naturlige, højt løftede
Placering og stolte Rejsning giver Figuren en uovertræffelig
Skønhed og Værdighed i hele sin Holdning. Fremgangsmaaden i
de danske F abrikationer staar i et afgjort Modsætningsforhold
til den, hvortil den gamle Skoles Kunstkeram ikere svor. For os
er det Formens kunstneriske Skønhed, hvorom det i første Række
gælder. Farverne er et vigtigt, men dog underordnet Spørgsmaal.
Bygger man paa en saadan Opfattelse som kunstnerisk Grundvold,
naar man ogsaa det fortrinligste kunstneriske R esultat. —
I det sidste Tiaa-r af det nittende Aarhundrede kom den euro
pæiske Porcelainsfabrikation under Indflydelse af den moderne
Kemis Tryllevaand. Det kunstneriske Studium, man underkastede
Stoffet, Glasuren og i det Hele det M ateriale, hvoraf Porcelainet
Platte.
M alet i U nderglasur af C. F . Liisberg. T ilh. K ejser A lexander II af R usland.
Iblandt de Værker, der paakalder Opmærksomhed og Beundring
i frem ragende Grad, indtager „ P a a f u g l e n “ en særlig Plads,
fordi den er af en saa udsøgt Ynde og en saa paafaldende kunst
nerisk Harmoni. Denne Figur-Modellering er paa samme Tid
overordentlig naturtro og i en lykkelig K ontakt med de Fordrin
ger, der maa stilles til fuldkommen Porcelainsfabrikation. En
Modelkunstner af lavere Rang vilde have anbragt Fuglen paa
Jorden eller maaske paa en lav Træstub, men Figuren vilde jo
aldrig være kommen til sin fulde Ret, saafrem t ikke Halen med
Platte.
M alet i U nderglasur af A rnold K rog (Perioden 1891—1895).
og Fajancen fremstilles, tilligemed grundige Undersøgelser med
Hensyn til Brændeovnens Varmegrad, resulterede i Opdagelsen af
forskellige Forhold i dekorativ Henseende og Glasurmethoder,
som efter indgaaende Forsøg aabnede en ny og hidtil uopdyrket
Mark paa Farvningens Omraade.
I den flammede og stæ rk t varierede Glasur, der havde sine
Foregangsmænd blandt kinesiske Haandværkere, skyldes de for
skellige Farvevirkninger den Indflydelse, som Ilden lunefuldt ud
øver paa Glasuren under Brændingsprocessen.
256