382 / 484
2 3 9
en Komposition af Carstens, der i sin Suite »Argonautertoget« har fortalt
om den skjønne Ungersvend, som fulgte sin Ven Herakles paa Jasons Tog
efter det gyldne Skind og blev ranet af de forelskede Najader; navnlig i
Hovedfiguren — han har lagt sig paa Knæ ved Flodbredden for at fylde
sin Krukke; en Nymfe griber ham og drager ham ned, to andre ile til —
har Kunstneren holdt sig meget nær til sit Forbillede. Friere behandlede
han et Par Aar senere det samme Emne; han lod
da Nymfernegribe Hylas,
idet denne i Løb vil nærme sig til Kilden.
Amor og Ganymedes spille Tærninger.
Medens Thorvaldsen udførte denne Mængde af mindre Relieffer,
blev der af og til arbejdet paa Kurfyrst Maximilians Rytterstatue, men
foreløbig skred dog dette Værk til Trods for alle Kong Ludwigs Paa-
mindelser kun langsomt frem. Og da Kunstneren kom saa vidt, at han
troede sig »færdig« med Amor og havde gjenvundet Herredømmet over sin
højre Arm, var der nye Ideer, der optoge ham.
Hos Oldtidens Historieskrivere havde han læst bortællingen om,
hvorledes Alexander den Store paa sit Tog gjennem Asien lod den herlige