388 / 484
2 4 3
ogsaa under saadanne Forhold, at det kun uegentlig kan kaldes et Thor-
valdsensk Arbejde. I Almindelighed regnes Gutenbergstatuen mellem Thor-
valdsens Værker; det hedder sig, at han selv gjorde Skitsen og derpaa lod
H. V. Bissen udføre den store Figur. Sagen forholder sig i Virkeligheden
saaledes, at Mesteren selv, der ved det givne Tidspunkt var meget stærkt
optagen af anden Gjerning, har indskrænket sig til flygtige Udkast; Skitsen,
der findes paa Musæet, er, som Julius Lange allerede har gjort opmærksom
paa, af Bissen, og herom vidner ogsaa Wagners Udtalelse i et Brev til
Kongen af Bayern,
7
ende November
1833
: »[Gestern] . . . sprach ich mit
ihm über Gutenbergs Bildsäule, wozu er durch einen dänischen Bildhauer
Namens Bissen einen kleinen Entwurf unter seiner Leitung anfertigen liess.«
Værket er imidlertid blevet et Vidnesbyrd om, hvor overvældende stor en
Magt Thorvaldsen udøvede over de Kunstnere, der arbejdede for ham og
under hans Ledelse; det er i Anlæget som i alle Enkeltheder, i Linierne
som i Karakteristiken af Tidsalder og Personlighed saa rent ud en Thor-
valdsensk Billedstøtte, at næppe nogen, der ikke ad anden Vej var kjendt
med Sagens rette Sammenhæng, skulde tvivle om, at han her stod over for
et Kunstværk, modelleret lige efter Mesterens gjennemførte Model.
Da Statuen var færdig fra Bissens Haand, blev den sendt til
Paris og støbt i Bronce. Afsløringen fandt Sted under store Festligheder i
1837
, og Thorvaldsen lønnedes med at blive udnævnt til Æresborger af
Byen Mainz; andet Honorar vilde han ikke modtage. Gutenberg er afbildet
staaende oprejst i middelalderlig Dragt med en lille rund Hue paa Hovedet,
en tæt sluttende Underklædning og en lang Kjortel, der staar aaben fortil;
i den sænkede højre Haand holder han nogle af de af ham opfundne be
vægelige Typer, i den venstre, som er bøjet op mod Brystet, Bibelen, han
har trykt. Til Hovedet havde Kunstneren ikke andet Forbillede end en
Gjennemtegning efter et gammelt Maleri, og Ihorvaldsen var lidet tilfreds
dermed; ikke desto mindre blev dog netop Aasynet baade stilfuldt og
individuelt; det bærer, som Komiteen udtaler i sin Takskrivelse, Præget
baade af dyb Alvor og »deutsche Gutmütigkeit«. Lige saa udtryksfulde som
simple bleve Fodstykkets Relieffer. Paa det ene ses Gutenberg siddende
ved sit Arbejdsbord, i Færd med at forklare sin Opfindelse til Pust, der
støtter Armen paa den udskaarne Trætavle, som der nu ikke længere er
Brug for; paa det andet vises Pressen i Gang; en ung Mand drejer den,
medens Gutenberg med Ryggen til den gjennemlæser et Manuskript. Et
31
*