S_Thorvaldsen

2 4 5

og- at han helst indtil da vildeopsætte at tage endelig Bestemmelse

med Hensyn til Emnerne for de fire Statuer til Slottet. Somfærdige til

Hjemsendelse anmeldte han en Del af Alexandertoget, Kristusstatuen, den

knælende og den staaende Daabsengel samt hele Johannesgruppen, den sidst

nævnte i Terracotta. Med Tanken om et nyt Storværk til Prydelse for en

Bygning i Hjemmet var han ogsaa ved denne Tid sysselsat, idet han tegnede

Udkastet til et Frontonrelief, Kristi Opstandelse, for Slotskirken.

I Kjøbenhavn vakte Efterretningen om, at man nu kunde vente

snart at faa Thorvaldsen hjem, almindelig Glæde; denne gavsig blandt

andet Udtryk ved, at Kunstakademieti et Foraarsmøde i

1833

enstemmig

valgte ham til sin Direktør — en Stilling, som han vedblev at beklæde lige

til sin Død. Men med Rejseplanen skulde det dog ikke gaa anderledes

denne Gang end saa ofte tilforn: da det endelig kom til Stykket, fandt

Thorvaldsen, at det endnu var ham umuligt at forlade Rom, og Hjemfarten

blev atter opsat fra Aar til Aar.

Mere end noget andet var det vel Arbejdet paa Kurfyrst Maxi-

milians Rytterstatue, der holdt ham tilbage;Modellen i naturlig Størrelse

var vistnok færdig i Sommeren

1833

, men nuskulde der tages fat paa den

kolossale Model, og Forberedelserne hertil krævede en Del Tid. Medens

disse bleve trufne, og medens Arbejderne i det store, særlig dertil indrettede

Atelier ved Villa Barberini vare sysselsatte med under Mesterens Tilsyn at

lægge Leret paa det uhyre Jernskelet, foretog Thorvaldsen adskillige mindre

Arbejder, mest Relieffer, til hvilke Ideerne havde paatrængt sig ham uden

nogen Tilskyndelse udenfra. Som en af de første af disse Kompositioner

nævnes det halvrunde Relief »En Bacchantinde med en lille Faun«, modelleret

som Sidestykke til det et Par Aar ældre »Pan lærer en lille Satyr at spille

paa Rørfløjte«, hvortil det ved hele sin Linieføring nøje svarer; den yppige

Kvindeskikkelse ligger henstrakt paa Jorden med Armen støttet til en Kurv;

i højre Haand løfter hun en Drueklase, efter hvilken Faunen, som hviler

med det ene Knæ i hendes Skjød, begjærlig rækker. Omarbejdelsen af

Relieffet »Hylas og Nymferne« er fra omtrent samme Tid; her er, som

allerede antydet, den skjønne Ungersvend fremstillet paa sin hurtige Gang

til Kilden; en af Nymferne, den, som vogter selve Vældet, lægger kjær-

tegnende sin Haand paa hans Hoved, en anden knæler foran ham og søger

at standse ham, den tredje forfølger ham i hastigt Løb. I to Relieffer

fortalte Thorvaldsen om Ganymedes, hvem han jo flere Gange havde