389 / 484
24 4
tredje Relief havde Thorvaldsen i Sinde at føje til, »Uddeling af Bøger
mellem Folket«, men denne Plan blev aldrig virkeliggjort.
Som man véd, havde Thorvaldsen aldrig kunnet forsone sig med
den Tanke, at Frue Kirke foreløbig skulde nøjes med hans Apostle i
Gipsexemplarer; Haabet om, at der vel engang skulde blive Raad til bedre
Materiale, levede stadig i ham, og han besluttede sig da til for egen
Regning at lade dem hugge i Marmor; først bleve Modellerne til Petrus og
Paulus sendte til Carrara. Dette fik man imidlertid at vide i Kjøbenhavn,
og det gik, som Thorvaldsen vistnok havde forudset: man blev bange for,
at Marmorfigurerne, naar de bleve færdige, skulde blive solgte anden Steds
hen, saa Frue Kirke, naar man endelig bestemte sig for den større Udgift,
vilde være afskaaren fra den Mulighed at faa de oprindelige Marmorexem-
plarer, »Originalværkerne«. Kirkekommissionen skrev da til Kunstneren og
bad ham meddele, til hvilken Pris han vilde kunne levere Apostlene i
Marmor; vel havde man kun faa Penge til Raadighed, men der var dog
noget Haab om, at den nødvendige Sum kunde bringes til Veje. Da Thor
valdsen ikke svarede herpaa, skrev Bygningsdirektør Hansen igjen og udtalte
sig mere bestemt; samtidig sendte han Bestillinger paa fire Statuer til
Rummet foran Riddersalen paa Christiansborg, det samme, hvor Alexander-
frisen skulde have Plads; to af dem kunde være Gjentagelser af de ældre
Arbejder, Venus ogMercurius; de to andre foresloges komponerede fra nyt.
Med Hensyn til Apostelspørgsmaalet henstillede Hansen til Thorvaldsen, om
denne ikke skulde være at formaa til foreløbig at overlade Kirken »et Par
af disse Apostle for en bestemt Pris, der kunde omskiftes med dem af
Gips, hvilke i saa Tilfælde kunde afgives til Kunstakademiet. Den Forskjel
af Effekt, disse Marmorstatuer vilde frembringe imod de af Gips, kunde
lede til videre Fremskriden af de øvrige, om endog det Tidspunkt først
skulde indtræffe, naar vi ej mere havde Glæde deraf; saa stod dog de
øvrige Modeller der for efter Omstændighederne at udføres i Marmor.«
Endvidere hentydedes der til en Relieffrise, der ønskedes udført i Rom efter
Skitse og under Vejledning af Thorvaldsen, og som skulde anbringes rundt om
hele Riddersalen. I en tredje Skrivelse, der kort efter paafulgte, meddeltes
det, at der i det kommende Foraar —
1833
— vilde blive sendt en kongelig
dansk Fregat til Middelhavet, og at denne vilde faa Ordre til at medtage
de Marmorarbejder, som til den Tid maatte være færdige. Thorvaldsen
skrev tilbage, at det var hans Agt selv at komme til Danmark i Foraaret