385 / 484
242
Carrara, hvor han saa’ sin Kristusstatue under Arbejde i Marmor, og over
Genua til den lille norditalienske By. Men ogsaa her gjorde man Vanskelig
heder, og det saa mange, at Thorvaldsen blev kjed af det hele; han fik
Datteren anbragt i et Nonnekloster og rejste selv sin Vej, foreløbig til
Milano. Han var den Gang i yderlig slet Lune og omgikkes vistnok endog
en Stund med Tanken om rent at opgive Giftermaalsplanerne og forlade
Italien for længere T id ; snart tænkte han paa at følge Kaldelsen til München,
snart paa at gaa til Danmark; en Tid var det hans Hensigt at gjæste
Brøndsteds Fostersøn Grev Lunzi, som boede paa Øen Zante. Men alle
disse Planer bleve dog opgivne; der var endnu for meget, der drog ham
til Rom. Og dertil kom han da igjen først i November; Efterretningen
om, at hans Datters Bryllup havde fundet Sted, modtog han den paa
følgende Nytaarsdag.
Efter sin Tilbagekomst arbejdede han igjen en Maanedstid paa
Digterfrisen, men snart droge nye Bestillinger ham bort fra dette Værk.
Kunstforeningen i Mainz havde vedtaget at rejse Johan Gutenberg et Monu
ment, og Indsamlingen var allerede i fuld Gang, da man henvendte sig til
Thorvaldsen med Anmodning om Raad og Bistand i denne Sag; Kommis
sionen agtede at indbyde til Konkurrence mellem Europas mest fremragende
Billedhuggere og bad ham nu udtale sin Mening om, hvorledes og med
hvilke Omkostninger Foretagendet bedst kunde sættes i Gang. Imod sin
Sædvane erklærede da Thorvaldsen, at han selv agtede at konkurrere og
var villig til at indsende en Skitse. Dette Tilbud blev selvfølgelig modtaget
med Tak, og i August
1832
indløb til Kunstneren den Meddelelse, at man,
saafremt han vilde levere den lille Model til Gutenbergs Statue samt give
et Udkast til hele Monumentet, agtede at frafalde Tanken om en Konkur
rence; der hentydedes dog til den Mulighed, at det kunde blive betroet
Maleren Overbeck at gjøre Tegningen til et af Fodstykkets Relieffer.
Hermed var da denne Sag foreløbig bragt i Orden, og Thorvaldsen stod
nu med frie Hænder over for Bestillingen, saaledes at han kunde udføre
saa meget eller saa lidt af selve Arbejdet, som han ønskede, kun at dette
blev planlagt af ham og skitseret paa hans Ansvar.
Som man véd, førte denne Bestilling virkelig til Udførelsen af et
skjønt og storstilet Mindesmærke for Bogtrykkerkunstens Opfinder; det blev
færdigt i Løbet af de to følgende Aar — ualmindelig hurtigt i Sammenligning
med, hvad der ellers var Reglen i Thorvaldsens Værksted —, men rigtignok