108 / 180
9
7
til Mandskabet og først blev færdig i det Øje
blik, der blev pebet til at entre.
Og jeg
maatte op i de blaa.
Men næppe havde jeg indtaget min Plads
paa Raaen, før der med et.vældigt Brøl blev
prajet: «Hvad er det for en Rad med blaa
Buxer? Vil han komme ned med sig, og det
i en lynende Fart!» — Ja saagærne-, og lige
saa hurtig mine forfrosne Fingre tillode,
rutschede jeg ned. Det var en Lykke for
mig, da jeg kort forinden havde ligget døds
syg af Brystinflammation — og jeg tænkte
paa min brave Præst, ham med de mange
Historier.
Da Prins Christian kom over vort Faldreb
og paa sin indtagende Maade havde hilst,
sagde han: «En herlig Regn idag.» — «Meget
mulig, Deres Kongelige Højhed, men paa min
Ryg gror intet Græs,» var det ligefremme
Svar fra for gæve Chef, Kaptejn Magnus Liit-
ken, Fader til afdøde Marine-Minister Otto
Liitken.
Efter at Prinsen havde forladt os, fik ende
lig de stakkels Parade-Mennesker*) Lov til at
*) Kejser Nikolaus drev det til, at Mandskabet ved saa-
7