110 / 180
9 9
Vandet i daarligt Vejr væltede ind til os gen
nem vore utætte Kanonporte, paa samme Tid
vi døjede Stinkevandet fra Pumperne, der stadig
gik, idet den gamle Skude var læk og trak
ikke saa ganske lidt.
Ude i Nordsøen arbejdede Skibet undei
en Brandstorm saa voldsomt, at to Mand faldt
overbord og druknede i Mulm og Mørke. —
I dette Uvejr rev Stormen, da Store-Stag-
sejl blev hejst, den Øjebolt, hvori Skødtaljen
var hugget, op af Dækket. Ustyrlig som et
vildt Dyr slog Sejlet om sig med Taljen, der
kvæstede tre Mand og ikke var til at magte.
Samme Øjeblik Skødet slog los, skørede
Sejlet med et voldsomt Knald. Under øre
døvende Rabalder, som Geværsalver, piskedes
Sejlet istykker og blæste bort, med ikke Trævl
til Rest.
Kun Liget, det Toug, hvortil Kanterne af
Sejlet fastsyes, blev tilbage, og nu, da Vinden
havde gjort det af med Sejlet, blev Skødtaljen
medgørlig, men da var der ikke Brug for den.
Efter at det agterste Stagsejl var hejst,
laa Fregatten godt tildrejet. Havfruen derimod
red Stormen af for Takkel og Toug uden
7 *