109 / 180
9 8
entre ned, hvad der dog ikke var let, da
Hænder og Fødder havde meldt sig fra T je
neste.
Hans Grove, der blev Marineminister og
døde nede i Schweits, var efter hvad han for
talte saa forkommen, at han ikke kunde holde
paa noget og oppe paa Raaen lod staa til,
dinglende frem og tilbage med Hænderne i
Lommen. Men ustraffet kom vi heller ikke
fra denne Festforestilling, der hurtig sendte
Halvdelen af Besætningen til Doktoren og tre
Mand ind i Evigheden*) af Tyfus.
Skønt Officerer og Mandskab havde det
tørt og forholdsvis lunt nede paa Banjerdæk-
ket, holdt vi bedre ud i den kolde Kadet
messe oppe paa Batteriet tæt agten for Stor
masten. Og dog havde vi hverken tørt Tøj i
Kistebænkene eller tørre Køjer at sove i, da
dan Lejlighed præsenterede Gevær selv oppe paa de
øverste Ræer.
*) Klokken otte Morgen afleverer Lægen en Sygeliste til
Chefen og en til næstkommanderende. Paa Listen havde
Lægen engang anført en Mands Sygdom for «Skulke-
syge.»
Et Par Dage efter begravede vi imidlertid
Synderen, det vil da sige Manden, men den stakkels
Doktor døde ikke i Synden. Han gik bestandig under
Navnet: «Skulkedøden».