112 / 180
med en Ladning Fisk, forinden denne Masse
lagde sig til Hvile paa Havsens Bund.
Var Kanonen sprungen i Underkant isteden-
for som nu i Overkant, kunde der være slaaet et
saadant Hul i Bunden, at Fregatten havde sagt
Farvel og var gaaet til sine Fædre med Mand og
Mus længe før vore Fartøjer kom i Vandet. Og
var dette Kæmpe-Projectil faret til en af Si
derne, kunde Mandefaldet være blevet for
færdeligt. Nu slap vi med tretten mere eller
mindre kvæstede. Kadet Henrik Krieger havde
faaet saa mangfoldige smaa Stykker Jærn i
sig, at han ved Hjælp af Hyldethe svedte dem
ud i tusendvis. Skibet fik kun et stort Hul i
øverste Dæk lige over Kanonen.
Derimod var den moralske Virkning stor.
Besætningen blev lamslaaet, og da de kvæstede
vare bragte bort fra Kanonen, turde ingen
nærme sig den.
Skydningen ophørte øje
blikkelig, hvad den ikke burde havde gjort,
og Kanonerne stode urørte, til vi saluterede
Kronborg, hvilket skete med en til Ængstelig
hed grænsende Forsigtighed.
løvrigt var der paa denne Rejse ogsaa
Bud efter et Par af os Kadetter. Den ene
IO I