113 / 180
102
faldt fra Forestængesaling ned paa Forkanten
af det skumfulde Mærssejl, og blev, idet han
med hver Haand greb en Rebsejsing, nok saa
roligt hængende, halvt liggende paa den stærkt
fremstaaende Bug af Sejlet, indtil han fik
Hjælp.
Den anden faldt fra Storebramraa, men
tog Tag med den ene Haand. Imidlertid slap
en stærk Kadet Raaen med sin højre Haand
for som en Grib at hugge den i Kammeraten
lige bag i Buxernes Mangfoldighed, og dér
hang de, til de andre Kadetter bjærgede
dem. —
Paa en af Søturene faldt en vordende
Kadet, Ludvig Schmidt, overbord. I samme
Øjeblik røg Kjolen af Prøsilius, den gode Løjt
nant, der i Skolen paa Solsiden aldrig gav
mere end
27
Slag Tamp ad Gangen, og, som idet
han sprang ud, greb Knægten med de Ord:
Kryb op paa min Ryg, Dreng 1
Det lod Schmidt sig ikke sige to Gange.
I en Fart var han oppe at ride paa sin Red
ningsmand, om hvis Hals han klamrede sine
Arme saa fast, at han var lige ved at tage
Vejret fra vor brave Løjtnant.