![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0118.jpg)
ikke at tale om , at d ’Herrer Monarker i Rus
land, Frankrig og England lode deres Admira
ler ødelægge den tyrkiske Flaade i Navarino
Havn. Og hvor steg ikke Glæden til Henryk
kelse, da Russerne gik over Balkan, o g Die-
bitsch Sabalkanski lovede at tage Konstanti-
nopel for at give hele Stadsen til Grækerne.
Det var altsammen i tyverne, og trediverne
lode ikke vente paa sig med Efterretninger,
navnlig fra det Land , der har Monopol paa
Revolution, baade fra oven og fra neden.
Da Kadetskibet en af de første Dage i
August
1830
kom ind fra Østersøen og havde
faaet Dragørlods, var Chefens første Spørgs-
maal det sædvanlige:
«Er der noget nyt,
Lods?» — «Nej, inte det jeg véd af, uden det
skulde være, at den ældste faste Lods er kre
peret. — Jo! det er sandt, Franskmændene har
javet deres Konge ad Helvede til.» — «Nej
Fanden heller!» — «Jo, og hele Kieresien med
og taget Ministeren ved Vingebenet og slaaet
Soldaterne for Panden, det vil da sige dem,
der sigtede, for der skal nok ha’ været mange,
der skød uden om.» — «Har de da ikke faaet
en ny Konge?» — «Jo bevares! Han hedder
107